Endnu en cheesecake i de smukkeste lilla farver og spiselige blomster fra græsplænen!
Denne var også en sand klassisker i cafeen og endte ofte med at blive spist alt for hurtigt 😉
Forberedelses tid | 3 timer |
Antal personer |
personer
|
Ingredienser
Kiksebund
- 400 g Digestive kiks
- 200 g Smør
Solbærostecreme
- 7 blade Husblas
- 2 stk Usprøjtet citroner
- 250 g Solbær, friske eller frosne
- 400 g Neutral flødeost
- 100 g Flormelis
- 2 tsk Vaniljesukker
- 3 dl Fløde
Solbær gele
- 5 blade Husblas
- 2 stk Usprøjtet citroner
- 250 g Solbær, friske eller frosne
- 75 g Sukker
Pynt
- 10-15 stk Bellis og forglemmigej Eller andre spiselige blomster
- 50 g Vand
- 50 g Sukker
- 50 g Hvid chokolade
Ingredienser
Kiksebund
Solbærostecreme
Solbær gele
Pynt
|
|
Instruktioner
Kiksebund
- Start med at banke kiksene til en mel. Enten i en foodprocessor eller kom dem i en pose og bank dem med en kageruller til de er forvandlet til en kiksemel.
- Smelt smøret ved middelvarme og hæld det over kiksemelet og rør det sammen.
- Tag din springform (20-22 cm) og beklæd bunden med bagepapir og siderne med kageplast og fordel kiksebunden i formen. Kom den på køl mens du forbereder solbærostecremen.
Solbærostecreme
- Sæt dit husblas i blød i koldt vand i minimum 10 minutter.
- Riv skallen af din citron ned i en skål. Pres herefter saften ned i en gryde og varm den op sammen med dine solbær. Når den er varmet op lige inden kogepunktet tages den af varmen. Vrid din husblas for vand og lad den smelte sammen med solbærsaften. Lad den køle mens du forbereder resten af cremen.
- I skålen med citronskal kommes flødeost, flormelis og vaniljesukker. Rør massen sammen. Pisk herefter fløden til en let flødeskum, endelig ikke for hårdt pisket.
- Bland nu lidt af osteblandingen i din solbærsaft med husblas. Herefter vendes det over i den resterne osteblanding. Vend herefter halvdelen af flødeskummet i og derefter vendes hele blandingen over i den resternede flødeskum. Denne gøres for at vi undgår for store temperaturudsving og derved får vi ingen husblas trevler!
- Fordel massen over din kiksebund. Sæt kagen på frys i 30 minutter. Det er vigtigt at du nu glatter ostecremen så fint ud så muligt, da du derved vil få en helt glat og skinnede lag gele. Det kan betale sig at have en smule tålmodighed i denne proces, da det senere i processen vil betale sig! ?
Solbær gele
- Sæt dit husblas i blød i koldt vand i minimum 10 minutter.
- Kom citronsaft og solbær i en gryde og kog det op indtil solbærerne er mørre.
- Sigt bærene fra så du kun har saften. Smelt heri din husblas og tilføj sukker.
- Lad den køle ned til minimum 35 grader, da den ellers kan risikere at blande sig sammen med din ostecreme og din gele vil blive grumset i sit udtryk.
- Hæld herefter din gele over kagen. Brug evt en spiseske, og hæld geleen på den buede del af skeen, således at geleen fordeler sig over skeen og ikke rammer i en hård stråle ned på ostecremen.
- Kom kagen på køl (ikke frys, da geleen ellers vil få et grumset udtryk) i 30 minutter og kagen er klar til pynt.
Pynt
- Varm vand og sukker op til 120-140 grader (Bedste temperatur 133)
- Hæld herefter den hakkede hvide chokolade i, mens du pisker og der danner sig krystalliseret hvid chokolade.
- Skyl dine spiselige blomster og fordel dem på gelen og drys herefter med krystalliseret hvid chokolade og der er serveret! ?
Del denne opskrift
8 Comments
Marie
26. august 2017 at 21:03Du er så dygtig! Jeg er kæmpe fan og får altid enormt lyst til at bage når jeg læser fine opskrifter ?? Jeg har bestilt din bog og glæder mig som et lille barn til at modtage den!
Liv Martine
28. august 2017 at 19:25Tak hvor er du sød Marie! <3
Marie
26. august 2017 at 21:04Og i opskriften står der jordbær i stedet for solbær?
Liv Martine
28. august 2017 at 19:25Hovsa, det er rettet 😉
Louise
30. oktober 2017 at 10:25Jeg puttede en smule sukker i ostecremen, og kagen blev alligevel til den ret syrlige side, eftersom der både er citroner og solbær i, og kun flormelis til at søde i cremen.
Liv Martine
3. november 2017 at 14:04Jeg elsker når noget er syrligt og specielt til en sød-salt kiksebund 😉
Sofie
9. august 2019 at 18:27Skøn kage, som jeg skal prøve at lave igen. Jeg fik nogle kommentarer om mængden af citron, så jeg skal prøve at justere lidt!!
Liv Martine
6. november 2019 at 9:42Jeg er jo typen der virkelig elsker syrlige kager 😛