En dessert forklædt som et Pink Lady æble

Reklame Pink Lady

Jeg har så længe, jeg kan huske, altid bedt min mor om, at købe Pink Lady af den årsag, at de altid er sprøde og crispy og har en dejlig sød smag. Derudover kan jeg altid regne med Pink Lady. De smager altid lige dejligt, uanset hvor og hvornår jeg køber dem. 

“Pink Lady er en naturlig krydsning mellem de to æblesorter Golden Delicious og Lady Williams foretaget i 1973 af en australier, John Cripps. Pink Lady æblets smagsmæssige kvaliteter er tæt forbundet med æbletræets næring og gode vækstforhold. Producenterne elsker deres jord og vedligeholder kvaliteten af æbletræernes jordbund med stor omhu som enhver anden værdifuld kulturarv.”

Jeg har altid brugt det som mit to-go æble, men det har også altid været mit favorit i kager og desserter. Jeg har derfor udviklet denne opskrift med Pink Lady. Ikke kun i smagen, men også i udseendet. 

Pink Lady opskrift 

Antal: 5 desserter 

Sværhedsgrad: Svær 

Marcipanbunde 

50 g marcipan 

Lidt flormelis 

Æblekompot 

2 stk Pink Lady 

1/2 fed vaniljestang

100 g sukker 

2 usprøjtet citroner, saften  

2 dl vand 

1 bundt rosmarin 

Vanilje-ingefær mousse 

2 blade husblas 

1 dl stærk ingefær 

2,5 dl fløde 

125 g cremefraiche 18% 

1/2 fed vaniljestang

Chokoladecoating 

200 g kakaosmør

200 g hvid chokolade 

1/2 tsk gul pulverfarve 

Glaze 

5 blade husblas 

75 g vand 

100 g sukker

150 g glukosesirup 

100 g kondenseret mælk 

150 g hvid chokolade 

1/2 tsk gul pulverfarve 

1/2 tsk vaniljepasta 

Airbrush 

Rød farve 

Brun farve 

Ekstra pynt 

Stilke fra de ægte æbler

Marcipanbund 

Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Rul marcipanen ud i flormelis og udstik 5 bunde. Bag dem i 5-8 minutter indtil de bliver gyldne. Tag dem herefter ud og lad dem køle. Kom dem eventuelt på frost hvis de skal køle hurtigere.

Æblekompot 

Skær dine æbler i små firkantet tern (det hedder brunoise, siger min søde kæreste)

Kom dem op i en gryde sammen med de resterende ingredienser og lad det koge indtil dine æbler er møre. Kom dem i en rund form i størrelsen Ø 4,8 eller mindre. De skal sætte sig til de er helt frosne, så helst et helt døgn. Vent derefter med at lave din mousse til dagen efter. 

Vanilje-ingefær mousse 

Læg husblas i blød i koldt vand. Varm din ingefærsaft op til kogepunktet. Vrid husblassen fri for vand, og rør den i den varme væske. Lad det køle let. Rør sukker, cremefraiche og vanilje sammen, og vend halvdelen i den afkølede saft. Vend derefter den anden halvdel i. Pisk fløden let, og vend den i blandingen, også ad to omgange. Fyld halvdelen af dine æbleforme op med mousse. Kom din æblekompot i, og fyld resten af formen op med mousse, og kom din marcipanbund på. 

Lad det sætte sig et døgn, og forbered dagen efter din chokoladecoating og glaze. 

Chokoladecoating

Smelt din chokolade og kakaosmør til max 45 grader. Rør gul pulverfarve i. Tag dine æbler ud af formene og stik et trægrillspyd i toppen. Dyb dem i chokoladecoating og lad det sætte sig. Sådan gør du med alle fem æbler.

Glaze 

Kom husblas i blød i koldt vand. Varm vand, sukker og glukosesirup op i en gryde, og omrør til sukkeret er opløst. Klem vandet fra husblassen og smelt i den varme masse. Rør kondenseret mælk forsigtigt heri. Kom den hakkede hvide chokolade i en høj, smal beholder sammen med lidt gul farve og vaniljepasta . Hæld den varme blanding over og kom stavblenderen skråt ned i den høje beholder, så der dannes så få luftbobler som muligt. Hold stavblenderen dækket af massen og start blenderen indtil det er en ensartet hvid farve. Lad herefter glazen køle ned til 35 grader. Dyp dine æbler ned i glazen, lad glazen løbe af, placer æblet på dit serveringsfad. Tag forsigtigt dit trægrillspyd ud og placer en ægte æblestilk. Tag en smule rød farve i en airbrush og sprøjt den ene side. 

Tag herefter en madpensel og tilføj lidt brun farve og lave små sprøjt på æblet, det gør det mere livagtigt. 

Sådan fortsætter du til alle fem æbler står klar til servering. Velbekomme. 

DEN STORE KONKURRENCE 

Vil du vinde en rejse til Frankrig?? 

Det eneste du skal gøre er, at lave en lækker kage eller dessert, hvor du bruger Pink Lady æblet. 

For at deltage i konkurrencen skal du registrere dig lige HER med navn, opskrift, samt et billede af dig og et billede af din smukke opskrift. 

HUSK DET ER INDEN DEN 20. MARTS 2020. 

Og nu til det bedste. Hvad kan du vinde? Jo nu skal du høre, det er nemlig ikke hvilket som helst præmie. Jeg håber virkelig, at vi her i lille Danmark kan vise hvor seje nogle kagefolk vi har her i landet.

Trejdepladsen VINDER et professionelt fotoshoot, anden pladsen får sin opskrift trykt og lagt i Pink Lady æblebakkerne (!!!!!) og sidst, men ikke mindst, så vinder første pladsen en tur til Frankrig med en ledsager! 

Du kan læse meget mere lige HER.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.