LÆR AT GLAZE - Liv Martine

LÆR AT GLAZE

// Reklame for KitchenAid //

Hej folkens,

Jeg er klar med endnu et blogpost i samarbejde med fantastiske KitchenAid, som er mit nyeste samarbejde. Jeg er stadig lige så stolt over at kalde mig for ambassadør for dem som jeg var til at starte med – det gør mig stolt hver gang jeg siger det højt!

Derudover tilkendegiver I flere gange, at I elsker netop det samarbejde, og det er det helt rigtigt match. Det skal I vide, det gør mig inderligt glad!

I forbindelse med KitchenAids 100 års jubilæum, har de lavet en helt ny limited edition kollektion, som de kalder for ”Queen of heart”

Jeg har skrevet om det lige her, hvis du er interesseret i, at vide mere om den smukke, farverige limited edition kollektion. Desuden ligger der en lækker flødebolleopskrift klar til jer på det post, som jeg lavede til et presseevent for KitchenAid.

I dette blogpost vil jeg komme med en anmeldelse af KitchenAids stavblender, både den med ledning og den trådløse, og tale for og imod.

Derudover får I en opskrift på min 100 års jubilæums kage, som indeholder en mandelbund, jordbær-rarbarber kompot, en ruby mousse, samt en spejlblank glaze.

Den opskrift jeg har udviklet på glaze er til dato den bedste glaze jeg har lavet. Den har den perfekte konsistens og er lavet med kondenseret mælk, så du kan købe alle ingredienser i dit supermarked. Den kan du godt begynde at glæde dig til!


Men først en anmeldelse af stavblender.

Anmeldelse af KitchenAids stavblender, med og uden ledning

Min mor og jeg har længe talt om hvorfor der ikke findes flere trådløse køkkenmaskiner. Det er nogen gange så besværligt, at man altid skal hen til en stikkontakt. Specielt hvis man står ved komfuret og skal piske noget, eller stavblende, mens det stadig skal have varme.

Min mor har dårlige håndled, og kan derfor have svært ved at piske en opbagt sovs over ved komfuret med håndkraft, derfor må hun siges, at være ret så vild med den trådløse stavblender, da der ikke lige er en stikkontakt i nærheden af deres komfur.

Både mine forældre, Mads og jeg har nogle gamle køkkener, og der er stikkontakterne altså ikke placeret lige hensigtsmæssigt, må vi bare indrømme.

For mig er det sindssygt smart, at den trådløse stavblender bare ligger klar og jeg kan bruge den overalt i køkkenet. Derudover har jeg brugt den til mine kagekurser og der må det bare siges, at være endnu mere genialt, da den kan gå på omgang uden folk skal skifte stikkontakt mm.

Det eneste der er imod, at sige om den trådløse er, at hvis man er en smule glemsom som jeg, så kan man glemme at få batteriet i opladeren. Selvom opladeren er pæn og sagtens kan stå fremme på køkkenbordet. Men det er vel bare en vanesag. Indtil videre er det hvert fald blevet en klar favorit. Den har en god styrke selvom den er på batteri! Den har hele fem hastigheder og LED-indikator!

Den med ledning er mindst ligeså god, og hvis man ikke vil risikere at man pludselig er gået tør for strøm, så er det løsningen.


Den fås i farven ”Queen of heart” som jo er den helt nye limited edition farve og det har altså fået en betydning for mig. Jeg troede aldrig det skulle ske, men min gamle beige og den hvide standmikser jeg har, er blevet skiftet ud med den helt røde ”Queen of heart”.

Jeg er blevet lidt vild med den farve, og jeg får virkelig mange reaktioner fra folk når de besøger mig i mit bette køkken. Den farve kan virkelig noget i vores landkøkken og så elsker jeg de små hjerter, der er gemt i designet. Det gør mig glad i maven!

Flere funktioner i EN stavblender

Begge stavblendere har flere forskellige ”hoveder” man kan købe, samt en pisker og en hakker.

I kan læse mere om de forskellige hoveder lige her, der er blandt andet en der er god til at skumme mælk, en der er god til supper osv.

Et favorit tilbehør fra mig er piskeren, den er genial. Du kan piske de mindste portioner fløde. Kom lidt fløde i en høj kande og pisk, og der er flødeskum før du når at tælle til 10.

Derudover kan du til begge parter som sagt også købe en hakker, så du har flere funktioner med en stavblender, hvilket er genialt. Det betyder mindre køkkenudstyr i skabene, da den ene stavblender har flere funktioner med lidt ekstra udstyr.

Der fås desuden også to størrelses blenderarme, en på 20 cm og en på 33 cm, så man kan stavblende ned i dybe gryder hvis du f.eks. laver en stor portion suppe, eller FOND, som I ved Mads han ofte laver fra bunden. (Hvor jeg skal gå og lugte til kyllingefond i flere dage ;-))

Her vil jeg lige knytte endnu en kommentar. Du kan få en grydebeskytter til din stavblender. Det er sådan en lille plastik dims, som man kommer på selv hovedet, så din gryde ikke risikere at tage skade, når du stavblender direkte i gryden. Der er tænkt over hver en detalje, både funktionelt men bestemt også visuelt J

Inden I skal lære at glaze, så skal jeg fortælle en sidste ting.

VIND EN STANDMIKSER

Inde på @kitchenaid_nordics kan du lige nu vinde en standmikser.

Det eneste du skal gøre er at:

Uploade et billede på din instagram fra et fødselsdagsminde, tagge @kitchenaid_nordics og hashtagge #makinghistory100.

LÆR AT GLAZE

I forbindelse med min anmeldelse af stavblenderen, har jeg selvfølgelig lavet en GLAZE-guide til jer, da det er det jeg primært bruger min stavblender til.

Jeg vil komme med mine bedste råd til, hvis du er i gang med at kaste dig ud i at glaze og måske skal prøve det måske for første gang, eller det måske aldrig rigtigt er lykkedes for dig.

Det er ikke en svær proces, men man skal være nænsom og forsigtig i processen, og sørge for at ramme de rigtige temperaturer. Men hvis man er det, så lover jeg det lykkedes dig!

  1. Når du skal lave din glaze er kunsten, at der ikke kommer luftbobler deri. Det vil sige, at når du varmer den masse, der skal varmes op, så skal du lade være med f.eks. at begynde at piske i den eller røre voldsomt med en ske. Tag en spartel og lad forsigtigt sukkeret smelte.
  2. Når du hælder den varme væske over chokoladen, skal du hælde det langs kandens kant, da du hele tiden skal tænke; INGEN LUFTBOBLER!
  3. Derefter tager du din stavblender, som selvfølgelig er fra KitchenAid og placere den skråt ned i væsken, således der dannes så lidt luft i stavblenderens hoved som muligt 😉
  4. Når stavblenderen er placeret må du ikke bevæge op og ned. Den skal hele tiden være dækket af væske og lad din stavblender gøre arbejde for dig. Når din masse er ensartet er den færdig, og skal nu køle af.
  5. Herefter tager du et termometer og stikker ned i glazen, og kommer plastiskfolie ned så det røre glazen. Det vil gøre at de eventuelle luftbobler der måske er kommet, forsvinder når du tager plastisk foliet af.
  6. Når du skal glaze din kage, skal den være frossen. Det gør at din glaze sætter sig med det samme og ligger som det her smukke lag.
  7. Glazen skal være mellem 30-32 grader.
  8. Du har kun en chance, placer din frosne kage på en skål eller en rist og hæld glazen over i et hug.
  9. Når du skal flytte kagen er det vigtigt at glazen har sat sig, således den ikke ”løber” videre på serveringsfadet.
  10. TADAA…. Nu har du forhåbentligt en smuk glaze kage der er klar til servering.

Jordbær-rabarber drøm

  • med mandler og ruby chokolade

Antal: 10-12 personer

Redskaber: Eclipse form, termometer, stavblender

Mandelbund

1 tsk vaniljepasta

70 g sukker

1 æg

50 g hvedemel

20 g mandelmel

1 tsk bagepulver

15 g smør

½ dl sødmælk

Tænd ovnen på 160 grader almindelig ovn. Pisk vaniljepasta, æg og sukker til en luftig masse. Sigt hvedemel, mandelmel og bagepulver i dejen, og vend det sammen. Varm smør og mælk op til lillefingertemperatur, og rør det i dejen. Beklæd springformens bund (12) med bagepapir, og hæld dejen i. Bag den i 20-30 minutter. Lad bunden køle af og skær med en lille kniv langs springformens kant, så bunden løsner sig fra springformen. Skær herefter toppen af, så du har en helt lige bund. Den kan gemmes til f.eks. et par romkugler.

Jordbær-rabarberkompot

2 blade husblas

75 g frosne jordbær

75 g rabarber

3 spsk sukker

½ citron (saften)

½ dl vand

Kom husblas i blød i koldt vand. Kog alle ingredienser op indtil dine jordbær og rabarber er mørre og stavblend massen. Vrid din husblas for vand og lad den smelte sammen med din kompot. Kom den herefter på frys i 10 minutter så den ikke er ligeså flydende.

Imens forbereder du din bund. Kom den på en fad og placer bunden. Kom kageplast om bunden, samt en kagering. Hæld herefter din kompot over og lad kompotten sætte sig på frost i en time før du begynder at lave din mousse.

Ruby mousse

3 blade husblas

125 g Ruby chokolade

3 dl fløde

1 tsk vaniljepasta

Læg husblas i blød i koldt vand. Smelt chokoladen samt ½ dl fløde i en gryde ved lav varme. Vrid husblassen fri for vand, og rør den i den varme chokolade. Lad det køle let. Pisk fløden let sammen med vaniljepasta, og vend halvdelen i chokoladen. Vend derefter den anden halvdel i. Hæld halvdelen af moussen i din eclipse form og lad moussen sætte sig på frost i 15-20 minutter. Den anden halvdel mousse lader du stå på køkkenbordet ved studetemperatur.

Tag herefter din eclipse form ud og tag din kagering og kageplast af bunden med kompotten. Vend kompotten på hovedet ned i formen, og fordel resten af moussen rundt om bunden.

Hvis du ikke lader den første dele af moussen sætte sig kort, kan du risikere hvis din musse er for flydende, at den synker til bunden og kan ses igennem moussen, og det ønsker vi selvfølgelig ikke.

Lad kagen sætte sig natten over, eller til den er helt gennemfrossen (4-5 timer)

Rød glaze

4 blade husbals

60 g vand

50 g sukker

100 g glukosesirup

75 g kondenseret mælk

100 g hvid chokolade 

2 tsk rød farve

Kom husblas i blød i koldt vand i ca. 10 min. Varm vand, sukker, glukosesirup og rød farve op i en gryde, og omrør til sukkeret er opløst. Klem vandet fra husblassen og smelt i den varme masse. Rør kondenseret mælk forsigtigt heri. Kom den hakkede hvide chokolade i en høj, smal beholder. Hæld den varme blanding over og kom stavblenderen skråt ned i den høje beholder, så der dannes så få luftbobler som muligt. Hold stavblenderen dækket af massen og start blenderen indtil det er en enstartet rød farve. Lad herefter glazen køle ned til 30-32 grader. Placer din frosne kage på en skål eller en rist og hæld glazen over i et hug, lad glazen sætte sig, placer kagen på dit serveringsfad. Velbekomme!

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.