// Reklame for KitchenAid //
Hvad har pasta og marcipan tilfælles?
Mads og jeg tester i de her dage en masse lækker udstyr fra KitchenAid. Vi er i gang med at teste det som de kalder for “kulinarisk center tilbehør”, som er det ekstra udstyr man kan komme på sin KitchenAid standmikser.
I dette indlæg får i en anmeldelse af den der hedder Si & vægt og deres pastaruller.
Og hvad pasta og marcipan har til fælles, kan I læse mere om nu 😉
Mads’ nemme PASTA
Jeg ved at mange af jer hungre efter Madsens opskrifter, og det kan jeg godt forstå. Min livret er uden tvivl det, som jeg kalder for Mads mad. Mads er den dygtigste kok, og jeg forstår ikke, at han ikke laver mange flere opskrifter til jer! Jeg prøver ihærdigt, og denne gang lykkedes det endelig!! Jeg kan heldigvis lokke ham, når der er nyt køkkenudstyr på banen.
Jeg lagde forsigtigt et stykke papir og en blyant ved siden af ham, da han ikke ligefrem er typen der vejer af og måler. Mads er typen, der smager og kigger på konsistens og gør så et eller andet magisk, der gør, at selv den kedeligste og nemmeste pastaret bliver til “Gudespise”, hvis I spørge mig! Og resten af vores vennekreds, og familie!! Ja jeg roser ham til skyerne, men det er fuldt fortjent!!
Men inden I får opskriften, skal I se en lille video der viser hvor simpelt det er, at lave pasta og rulle den ud med KitchenAids udstyr. Det bliver ikke nemmere!! Og så smager hjemmelavet pasta bare så meget bedre end det man kan købe færdiglavet!!
Anmeldelse af 2 produkter
Folkens, det bliver ikke nemmere, og med den pastaruller så får du helt fine tynde, ensformige pasta. Bom!
Udover at den kan lave det lækreste hjemmelavet pasta, så har jeg altid gerne ville teste om den kunne lave helt papirstyndt marcipan. Om det er nemmer at rulle den ud med en helt almindelig kagerulle, måske? Men det her er sjovere, og den bliver præcis samme tykkelse og kan blive helt papirstynd. Det eneste man skal sørge for er, at komme majsstivelse på pastarulleren, ellers sætter marcipanen sig fast.
I kan se billedet nedenfor hvor fint og tyndt marcipanbånde blev. Det er nemlig selvfølgelig udrullet med den.
Jeg lavede marcipanbånd i forbindelse med en opskrift til jer, selvfølgelig. En dessert lagkage med; Lækre luftige lagkagebunde, citroncreme med flødeost, brændt marengs og marcipan.
Samtidig med at jeg testede om pastarulleren kunne lave marcipanbånd, så testede jeg også det tilbehør som hedder “Si og vægt”, og det tilbehør folkens, det er virkelig smart.
Jeg testede den da jeg sigtede mel og bagepulver til mine lagkagebunde, og da jeg lavede marengs til toppen, hvor jeg skulle tilsætte lidt sukker af gangen.
Det jeg synes der er smart ved den er, at den for det første indeholder en vægt, som navnet også indikere.
Jeg vejer f.eks. min mel og bagepulver af på vægten, og sigter det derefter let og simpelt ned i min æggesnaps. Det samme med sukker i marengs,, mens min standmikser pisker min marengs, så tilsætter “Si og vægt” tilbehøret sukkeret lidt af gangen.
Den er virkelig genial. Jeg viste den på min story den anden dag, og der var allerede kæmpe interesse.
De to første produkter får derfor både mine og Madsens største anbefalinger. Pastatrulleren bliver allerede brugt flittig og vi får en del hjemmelavet pasta, og “Si og vægt” tilbehøret bliver brugt flittig af mig!!
Nu til opskrifterne!!
Pasta med ostesuace, kylling og hjemmelavet bacon
Antal: 4 personer
Ingredienser:
500 g pasta (Hjemmelavet pasta: 300 g hvedemel tipo 00, 3 æg)
450 g kylling
200 g hjemmelavet bacon (eller helt almindelig ;-))
250 g champignon
2 fed hvidløg
1/2 dl hvidvin
4 æg
175 g revet parmesan
50 g smør
1/4 dl fløde
1/2 dl sødmælk
salt, peber og muskatnød
Friske Timian
Rucula
Surdejsbrød er en opskrift efter hende som jeg kalder for SURDEJSDRONNINGEN: Cathrine Brandt.
Fremgansmåde:
Hjemmelavet pasta
Tilsæt mel (det er vigtigt at det er tipo 00, siger Madsen) og æg i din blender og kør det “drøjt”. Det betyder at man samler det. Det er ligt i religion hvorvidt man skal komme salt i dejen eller salte vandet, men Mads tilsætter gerne lidt salt i både dej og vandet.
Når pastamassen er blevet samlet i din blender tager du det ud på bordet og ælter det godt sammen. Hvis du ikke har en blender kan du sagtens ælte det i hånden fra start. Derefter pakker du det ind i plastikfolie og kommer det i køleskabet i minimum 30 minutter.
Mens pastaen er i køleskabet starter du med at stege din bacon af på panden, når det er færdig tager du det af, og steger kyllingen i baconfedtet, og presser 1 fed hvidløg og steger sammen med. Husk at tilsætte salt og peber til din kyllling. Når den er stegt tager du ligeledes den af og steger dine champignoner, og tager ligeledes dem af.
Herfter tager du din hvidvin og steger af på panden, for at få de gode smage med fra de tre tidligere ingredienser.
Knæk dine æg ud i en skål og rør sammen med revet parmesan, og pres den resterende hvidløg og rør sammen. Tilsæt denne blanding til din hvidvin på panden ved svag varme (Pas endelig på det ike er for varmt, ellers vil dine æg korgulere), og tilsætter ligeledes din smør. Når smørret er smeltet tilsætter du din fløde og sødmælk, og smager din sauce til med salt, peber og muskatnød. Herefter tilsætter du din bacon, kylling og champignon og varmer med. Stadig ved svag varme.
Tag din pasta ud af køleskabet og rul den ud i lidt mel. Brug herefter din pastarulle til at lave den fineste hjemmelavet pasta. Se hvordan i videoen overfor.
Kog vand op sammen med lidt olie og salt og kom dine hjemmelavet pasta heri. Vær ganske forsigtigt, de skal nærmest kun lige ned og vende før de er færdige.
Når de næsten er færdige sigter du dem og sætter din pasta til din sauce.
Vend til sidst lidt frisk timian i, samt friske ruccola blade, og du har den lækreste forårs pastaret. Velbekommen!!
Og nu til desserten!
Dessert lagkager
Antal: 4 personer
Ingredienser
Lagkagebunde
2 tsk vaniljepasta
140 g sukker
2 stk æg
120 g hvedemel
1 tsk bagepulver
30 g smør
1 dl sødmælk
Citronmousse med hvid chokolade
2 blade husblas
3 dl fløde
100 g hvid chokolade
1 usprøjtede citron
Marengs
3 stk æggehvider
200 g sukker
1 tsk vaniljepasta
Marcipanbånd
250 g marcipan
150 g flormelis
35 g glukosesirup
50 g majsstivelse
Pynt
Skovsyrer
Spiselige guldflager
Lagkagebunde
Tænd ovnen på 160 grader almindelig ovn. Pisk vaniljepasta, æg og det resterende sukker til en luftig masse. Sigt hvedemel og bagepulver i dejen med din nye “Si og vægt# tilbehør ;-), og vend det sammen. Varm smør og mælk op til lillefingertemperatur, og rør det i dejen. Fordel dejen på en bradepande beklædt med bagepapir og bag den i 8-10 minutter. Lad bundene køle af og udstik 8 bunde med en 5 cm rund udstikker. Din bunde er klar til brug.
Citroncreme med hvid chokolade
Læg husblassen i koldt vand. Varm fløden op til lige under kogepunktet. Hak chokoladen, og smelt den langsomt, mens fløden hældes over ad tre omgange. Smelt herefter husblassen i massen, og riv citronskallen i. Hæld den herefter i en frysepose, og læg den i fryseren i 30 minutter.
Samling af kagen: Pisk den hvide chokoladecreme op, og kom den i en sprøjtepose. Det er meget vigtigt, at cremen er helt gennemkold, og man sørger for ikke at piske for længe, da cremen ellers vil skille. Sæt første bund på serveringsfadet, og smør halvdelen af cremen på, læg herefter nummer to bund på, og smør resten af cremen på. Læg til sidst den øverste bund på, og skrab kanterne op, så de står skarpe.
Marcipanbånd
Alle ingredienserne pånær majsstivelse æltes sammen til en ensartet masse. Marcipanen opbevares i en tillukket plasticpose i køleskabet, indtil den skal bruges.
Marcipanbåndet rulles ud i majsstivelse til ét langt bånd, som kan nå hele vejen rundt om kagen. Sørg for, at marcipanen er til at flytte under hele udrulningen. Skær båndet til, mens marcipanbåndet ligger på bordet, så kanterne er lige, og husk at måle kagerne inden du skærer. Kom marcipanbåndet om dine mini lagkager. De er nu klar til din lækre marengs.
Marengs
Pisk æggehviderne, til de skummer, og tilsæt lidt sukker ad gangen, indtil du får en sej marengs. Rør vaniljepasta i, og kom vaniljemarengsen i en sprøjtepose med en rund tyl på 20-22 mm. Pynt med fine en marengs top på hver af dine samlede min lagkager, og brænd den ene side af marengsen med en brænder.
Pynt
Skyl dine skovsyrer, og placer dem på toppen af dine dessertlagkager og drys med spiselige guldflager, og de er klar til servering!
No Comments