Kaffe donuts - Liv Martine

Kaffe donuts

// Reklame for Moccamaster //

Kaffe i det søde køkken, ja tak! Kaffe donuts

Jeg har i hele 2018 haft et samarbejde med Moccamaster, hvor jeg har udviklet diverse opskrifter med kaffe. Du kan finde de indlæg, som jeg har udgivet i samarbjede med Moccamaster her: Kaffemarinade til både kulmule og korteletter, kaffedesserten over dem alle, mit interview med min kaffeafhængige forlovede Mads og til sidst en opskrift på en super lækker kaffemilkshake

Dette indlæg bliver sidste opskrift i denne omgang, men jeg håber, at I har nydt de mange lækre opskrifter hidtil, og mon ikke der nok skal komme flere 😉 

Jeg kan ikke lide at drikke kaffe, eller fornyligt har jeg faktisk fundet ud af, at jeg elsker vietnamesisk iskaffe! Jeg elsker også kaffe i kager og i madlavning. Blandt andet kaffe donuts, åh yes!
Men sådan en sort kop kaffe, det tror jeg aldrig bliver mig. 

Tilgengæld kan min bedre halvdel ikke leve uden hans kaffe. Specielt ikke om morgenen. 

Men vi er meget enige om, at kaffe i både det salte og det søde køkken det spiller. 

Derfor skal I have endnu en opskrift, denne gang en kaffe donuts! 

Kaffe donuts

Ingredienser 

Dej

2 ½ dl kaffe 

50 g gær

2æg

675 g hvedemel

150 g sukker

10 gsalt

½ tsk.stødt kardemomme

½ tsk.muskatnød

75 g smeltet smør

2 tsk. vaniljepasta

 

Til stegning

1 liter smagsneutral olie

 

Kaffeglasur 

200 g flormelis 

50 g kakao 

1 past. æggehvide 

20 g stærk kaffe

 

Pynt 

Stedmoderblomster

 

Fremgangsmåde 

Lav 2.5 dl kaffe og lad den køle til cirka 37 grader. Opløs gæren heri og tilsæt æg. Kom herefter hvedemel ovenpå og de resternede ingredienser. 

Ælt nu dejen på en maskine. Den skal æltes godt igennem, så din gluten aktiveres i dejen.

Hæld dejen ud på bordpladen og ælt den færdig i hånden, imens der tilsættes lidt ekstra mel, men kun så meget som er nødvendigt for at dejen slipper bordpladen.

Kom herefter dejen tilbage i skålen og kom et viskestykke over. Stil den et lunt sted, og lad den hæve til dobbelt størrelse.

Rul herefter dejen forsigtigt ud til en tykkelse på 1 cm, og udstik donuts. Læg dem på et stykke bagepapir med et viskestykke over, og lad dem hæve i yderligere 30 minutter. 

Varm olien op i en stor gryde til ca. 170 ºC. Kom 3-4 donuts ned i olien, og lad dem stege i 2 minutter på hver side til de er flotte gyldne. Lad dem køle af på et stykke køkkenrulle. Kog resten og lad dine donuts køle helt af inden de dekoreres.

Kaffeglasur 

Rør flormelis og kakao sammen med æggehvide og kaffe til du får en glasur, der hverken er for tyk eller for tyndtflydende. Dyp den ene side af donuten i glasur, og pynt med stedmoderblomster og de er klar til servering. 

Velbekommen. 

Prolog coffee

I denne kampagne, har Mocccamaster lavet en masse lækre film der handler om kaffe, hvad kaffe gør for os, hvilke betydning den har, hvordan den laves osv, men denne gang betyder filmen lidt ekstra for mig. 

Jeg var ved at falde bagover stolen, da jeg ser videoen, da det er min gamle meget gode kammerat fra gymnasiet, som pludselig sidder og fortæller om deres kaffebar. 

Jonas Gehl som er halvdelen af Prolog, han er det jeg kalder for en vaskeægte nørd på den helt rigtig måde. 

Jeg lærte Jonas at kende helt tilbage i 2001, hvor jeg har været bare 11 år. Vi spillede i band sammen. Jeg reflekterede ikke over nogen ting, gjorde bare hvad jeg ligesom følte for, Jonas derimod var noget ganske særligt, som jeg husker det. 

Jonas var ikke bare en hvilket som helst dreng, og det gik endnu mere op for mig i gymnasiet. Han kunne noget med musik. Han er uden tvivl et af de mest musikalske mennesker jeg nogensinde har kendt. Jeg var sikker på, at han skulle på musik konservatoriet og blive noget i den genre. 

Jeg husker samtidig Jonas, som et enormt filosoferende menneske, og vi var virkelig ild og vand. Jonas har altid været den betænksomme type og fik altid tænk over de ting han sagde, før han sagde dem. Der var jeg og er stadig stik modsat. En samtale imellem os kunne gå helt skævt, fordi jeg aldrig holder kæft og før Jonas fik reflekteret over hans svar, så var jeg videre. 

Jeg vidste, at Jonas ville finde en niche, at det ikke blev musik fortæller bare, at mennesker som Jonas, når de finder noget de er interesseret i, så bliver de den aller bedste. 

Jeg ved, uden at have smagt Jonas’ kaffe, at det uden tvivl, er den bedste kaffebar i København, for Jonas gør aldrig noget halvt eller uovervejet. 

Jeg har allerede aftalt en kaffedate på prolog, måske de kan få mig på andre tanker med den sorte kop kaffe.

 

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.