GUIDE TIL VIETNAM - Liv Martine

GUIDE TIL VIETNAM

Vores Vietnam rejse startede med en aflysning

Mads og jeg rejste meget spontant til Vietnam hen over nytåret. 

Vi begge to er ikke super fan af nytårsaften og en af mine mange aftener, hvor jeg søgte på rejser, fandt jeg pludselig en rejse til Vietnam fra Aalborg t/r til Ho chi Minh for 5000,- bobs (ja jeg sidder, når jeg har fritid og screener Momondo og booking.com for billige flybilletter og lækre hoiteller. Det har jeg altid gjort og det samme har min mor. Vi kan begge sidde oppe til langt ud på natten, og drømme os til varmere himmelstrøg. For mit vedkommende har det budt på mange spændende destinationer, blandt andet Seychellerne, Zanzibar og nu Vietnam)

Jeg var ellevild og bestilte med det samme. Godt nok “kun” 9 dage, men når man elsker at flyve ligesom jeg, så gør det ikke så meget at der er lidt ekstra rejsetid end hvis man tog en flyver til Mallorca. Mads er dog ikke helt enig i denne udtalelse. 

Jeg havde allerede fundet de hoteller jeg var mest vild med, og bestilte dem med det samme (Hvis det er muligt, så bestiller jeg altid med gratis afbestilling. Det er noget min mammi har lært mig. Tænk nu hvis der pludselig dukkede noget bedre op, så vil det være dumt man ikke kan komme af med det første hotel). 

Skæbnen vil desværre at hele vores flyvning pludselig bliver aflyst. Jeg modtager en mail fra flybillet.dk, og her skal jeg lige knytte en kommentar. Jeg bestiller ellers aldrig igennem tredjepart. Jeg finder  flyvningen på Momondo, men går derefter ind på rejseselskabets hjemmeside som feks KLM, Qatar, Thaiairways, Noirwegian, Singapore mm. og bestiller billetten derigennem. Det giver dig en større sikkerhed ift. at du altid kan få fat i kundeservice og du har flere muligheder ift at ændre rejsen mm. Det gjorde jeg bare ikke denne gang, fordi jeg tænkte, mon ikke det går. 

Her har jeg så pludselig 10.000,- ude at flyve og jeg får fat i en kundeservice der sender mig rundt til diverse personer, og ender til sidst med at få svaret: du får dine enge om 12 uger. !!! 12 UGER! 

Jeg fandt desværre ikke nogen billetter ligeså billige, men jeg fandt dog nogen igennem KLM og bestilte straks. 

Dette beviste bare, at en anbefaling herfra er. Bestil ikke igennem tredjeparts hjemmeside. Brug momondo som en god guideline for hvem der har hvilke flyvninger og gå derefter ind på selskabets egen hjemmeside og bestil dem igennem der. Det stiller dig så meget bedre. 

Hvis du alligevel vælger tredjeparts hjemmeside, så tag den igennem trustpilot, og se hvad folk siger. Det er oftest billigere end at bestille direkte hos flyselskabet, så hvis anmeldelserne er ok, så ville jeg godt turde. 

Vi bookede derefter en seperat rejse med indenrigsfly fra Ho Chi Minh til Phu Quoc. 

Phu Quoc 

Vi valgte, at vi ville tage til Phu Quoc for at få lidt ø-liv og lidt strand, og efterfølgende rejse tilbage til Ho Chi Minh og afslutte vores rejse i storbyen. 

Vi elsker ø livet og finder altid en måde at kombinere vores rejser, således vi får en ø. Der er bare noget særlig over en ø. Jeg tror det handler om, at være tæt på havet. Det betyder så meget for os. 

I Phu Quoc havde vi booket et hotel som var ved Bai Dai beach. Vi havde læst os frem til, at det var en af de bedste strande på øen, og valgte derfor et hotel der. Vi bookede et Radisson blue, da vi normalt elsker den kæde og har boet på flere hoteller rundt i verden. 

Hotellet var fanatstisk og meget smukt, men det var bare meget lidt personligt, og meget lidt Vietnam agtigt og personalet var desværre ikke gearet til at modtage så mange gæster, som hotellet havde. 

Vi følte ikke, at vi var i Vietnam, men nærmere en helt almindelig charterrejse, som bestemt heller ikke fejler noget, men det var bare ikke det vi havde drømt om. 

Desuden lå hotellet meget øde, og for at komme til hotellet kører du fra stor fattigdom til en helt by med flere hotelkæder. Det virkede meget uægte for os, og næsten helt spøgelsesby agtig. Som om der var blevet bygget en by, som skulle minde så meget som muligt om europæiske forhold, hvilket vi synes var ærgeligt. Det resulterede i at vi lavede mange ture ind til byen. 

Byen hedder Duong Dong Town, og er alt det man regner med at opleve når man tænker på en vietnamesisk by. Et hvivar af scooterer, gadekøkkener, højt musik, neonlys, massagebikse, negle saloner osv osv.

Mads og jeg elsker mad, og er altid en meget stor del af vores rejser. Mads googler og googler og googler. Det første sted vi fandt frem til var Crab house. 

Crab house 

Crab House er en kæde, som findes flere steder i verden. Det er et genialt koncept, hvis man er vild med seadfood, fedtede fingre og dele mad. 

De tre ting er klare favoritter hos Mads og jeg, så I kan nok forestille jer, hvor glade vi var! 

Du får en stor bowle ind med din bestilling, og vi skulle både smage king crab, blue crab og hummer. 

Vi var heldige at få et bord, da det er et ret populært sted. Derfor vil vi anbefale, at man bestiller bord inden, så man er sikker på at få plads. Men det er uden tvivl et anbefalelsesværdigt sted. Hvis I er i Phu Quoc bør man helt sikkert tage derind og spise. 

Dagen efter havde Mads´ fundet et nyt sted. Et sted der havde fået de vildeste anbefalinger. 

Saigonese Eatery

Mads havde fundet restauranten på google, hvor der blandt andet blev skrevet at de burde modtage en michelin stjerne. Dersuden så deres menukort vanvittigt lækkert ud, så det skulle vi uden tvivl prøve. 

Man kan ikke bestille bord, så man stiller sig bare pænt i kø, for kø det skal man indstille sig på. Hvis du er to har du dog en større chance for at få et bord hurtigt. Men uanset hvor mange i er, så må jeg bare sige, at det er det værd! Vi bestilte 7 retter, en masse vin og passionsfrugt øl. Jeg kan normalt ikke lide øl, men den her. Den var lige mig. Jeg tror vi kom af med 3-400,- hvilket er helt vanvittigt, eftersom det var noget af det bedste mad vi længe har fået! Maden er vietnamesisk og var ja. Vi var ellevilde da vi gik derfra. 

I skal selvføglelig ikke snydes for en masse billeder!

Vi mener helt seriøst, at Phu Quoc er værd at besøge, for at tage på Saigonese Eatery, wow en mad oplevelse udover det sædvanlige!!

Derudover besøgte vi nat markedet og havde en ide om, at vi skulle indtage diverse retter fra gadekøkkenerne, meeen efter vores sidste rejse til Thailand, hvor vi begge blev ramt af nogle onde colibakterier, var vi ekstra forsigtige denne gang. Det var lidt ærgeligt, da det virkelig er noget vi elsker når vi er i Asien, måske vi tør næste gang vi skal afsted! Det eneste vi fik var en kokosis fra et gadekøkken, som smagte himmelsk, hvilke det oftest gør, når man kaster sig ud i gadekøkkenerne i Asien!!

Paradis strande

Vi fik ikke vores paradis strande, men madoplevelser for livet i Vietnam på Phu Quoc. 

Hvis man regner med, at man får krystalblåt vand og hvide sandstrande  ligesom på de Thailandske øer, så bliver man slemt skuffet. 

Vi havde nok en forventning om, at det mindede om. Det gør det desværre ikke. Min fantastiske veninde Charlotte som arbejder hos Jysk, havde sagt til os, at det ikke var den samme strand oplevelse/ø-oplevelse  som Thailand, meeeen det skulle vi lige opleve det selv. Og vi har altid drømt om at prøve Vietnam, og det har vi bestemt ikke fortrudt. 

Hvis vi skulle gøre det igen, ville vi tage et par dage i Doung Dong for at spise på Saigonese Eatery, og så ellers tilbage til storbyen, for den var vi MEGA vild med! 

Ho Chi Minh City 

Efter Phu Quoc tog vi tilbage til Ho Chi Minh og der boede vi på det lækreste hotel, det var så autentisk og morgenmaden var lige i skabet. Det var det vi havde drømt om, det føltes helt rigtigt. 

Hotellet hed The Myst Dong Khoi og kan virkelig anbefales. Fantastisk personale, fantastiske værelser og virkelig lækker morgenmad, og så ligger det midt i Ho Chi Minh. 

Mads havde igen været på den helt store google søgning angående mad og vi havde nået frem til fire ting vi ville prøve. 

Dosh donuts, Quince, The Deck og Pizza 4P. 

DOSH

DOSH ligger i en gammel bygning, hvor små meget hipster cafeer har lokation. 

Vi var rimelig meget oppe at køre over stedet, og er virkelig et besøg værd. 

Både på grund af atmosfæren, men bestemt også fordi I skal tage op og smage DOSH donuts!!

Her kan I se bygningen, og derinde kan man få alverdens lækre sager. 

Mads sagde: Jeg har aldrig smagt så gode donuts, og jeg må indrømme, det har jeg heller ikke!! Vi fik en med karamel og popcorn og med banan. Jeg forsøger stadig og ramme den smag, men det er ikke lykkedes endnu. 

Hop ind og følg dem på instagram, de laver de sejeste donuts og FREAKshakes. 

Quince 

Mads havde læst det skulle være ret vildt. Vi tager en taxa derhen, da der er et sykke fra vores hotel. 

Vi kører i små gader og pludselig midt i det hele ligger nummer 37, Quince. Sådan oplevede vi Vietnam flere gange. Der ligger de vildeste små perler rundt omkring, så det er med at være opmærksom.

De får også den vildeste anbefaling herfra. Selve atmosfæren og det åbne køkken! 
OG den vanvittig lækre mad. Uden tvivl et besøg værd!!

Igen I skal selvfølgelig have et billede eller to derfra. 

Pizza 4P

Derefter var vi dagen efter på Pizza 4P. Endnu en vild udmelding fra Mads. Den bedste pizza han nogensinde havde smagt. 

I var flere der skrev til os, at det skulle vi prøve. Så tak til jer! Det var uden tvivl besøget værd. 

The deck kan vi desværre ikke anbefale. Maden var ikke som vi havde forventet. Manglede smag, og var halv kold. Derudover fik vi begge ondt i maven, det ved vi selvfølgelig ikke om det er maden derfra. Men vi var hvert fald ikke ligeså begejstret som alt den anden mad vi havde fået på turen. 

Opsummering: 

Nr 1, FLY

Brug momondo som guideline for hvilke flybilletter du ønsker, og bestil direkte hos flyselskabet eller tjek på på tredjeparten ved feks trustpilot. 

Vi fløj med:

KLM til Ho Chi Minh 

Jetstar pacific til Phu Qouc 

Nr 2, HOTEL

Brug booking.com til at finde de bedste hoteller. Det er nem og overskueligt, og du kan vælge de kriterier du søger efter. En god ide er desuden at tage dem med gratis afbestilling, da du dermed altid kan komme af med hotellet, hvis du skulle finde på noget nyt eller noget andet. 

Vi boede på: 

Radisson Blue, Phu Quoc (Dette hotel anbefaler vi ikke, find hotel i Doung Dong i stedet og forvent ikke paradis strande)

The Myst, Ho Chi Minh (Kæmpe anbefaling, ligger midt i centrum) 

Nr 3, MAD

Google er din ven ift mad. VORES MAD ANBEFALINGER: 

Saigonese Eatery, Phu Quoc 

Crab House, Phu Quoc

Quince, Ho Chi Minh  

DOSH donuts, Ho Chi Minh  

Pizza 4P, Ho Chi Minh  

Turen går til…….

Vi rejser igen til Asien den 12. april, denne gang til vores yndlingssted over dem alle. THAILAND!!! 

Kunne I tænke jer en guide dertil også? <3 

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.