Indeholder reklame for Oetker, da jeg har linket til deres produkter, så jeg undgår alle jeres dejlige spørgsmål om, hvor det kan købes 🙂
Jeg har så længe haft lyst til at lave en talkage. Jeg synes de er super smukke, men ja alle laver dem. Jeg skulle derfor lige finde ud af, hvordan jeg kunne lave en, som bare adskilte sig lidt fra alle andre!
Jeg har derfor lavet en talkage, som er lavet i en flødebolle edition, selvfølgelig 😉 Jeg prøvede også komme miniflødeboller på, som jeg havde lavet. Det fungerede bestemt ikke!!
Udover flødebolleversionen, så har jeg også lavet den i en juleversion, som du kan serverer til juleaften, eller ændre tallet og tage den med til årets julefrokost på den pågældende dato <3 En anderledes julekage har jeg valgt at kalde den.
JULEKAGE OPSKRIFT
Antal: 12-15 personer
Redskaber: Termometer, rund tyl 10 mm, udstikker til kagemænd, engangssprøjtepose
Mørdej
300 g hvedemel
100 g flormelis
150 g smør
1 æg
2 tsk Dr Oetker vaniljepasta
Flødebolleskum
240 g sukker
115 g glukosesirup
75 g vand
140 g past. æggehvider
20 g sukker
1 tsk Dr Oetker vaniljepasta
Pynt
Pebermyntestokke (Find opskrift HER, udskift blot den grønne farve med hvid, lavet i samarbejde med dejlige Oetker, måske jeg skal sige reklame her :-P)
Nødder
Skovsyrer
Mørdej
Skabelon her –> 2 4 . Print den ud og klip tallene ud, så de er klar til at blive brugt som skabelon.
Ælt alle ingredienser sammen til du får en ensartet masse. Kom mørdejen i en frysepose og i køleskabet i minimum 30 minutter. Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.
Rul herefter dejen ud i lidt mel, og skær efter dine skabeloner. Du skal lave to af hver.
Resten af dejen ruller ud ud igen og udstikker dine kagemænd.
Kom dem herefter dine tal og kagemænd på et stykke bagepapir på en bradepande. Du skal bruge to bradepander, de kan ikke være på en 🙂 Bag dem i 10-12 minutter. Lad dem herefter køle af.
Sprøjt herefter glasur på dine kagemænd til knapper og placer dine sølvkugler.
Flødebolleskum
Kog 240 g sukker, vand og glukosesirup op til 117 grader. Imens det koger, pisker du dine æggehvider skummede og tilsætter dine 20 g sukker, og pisker det ganske let op.
Kom herefter din varme sukkermasse i, hæld det i, i en tynde stråle, mens du fortsat pisker. Skru røremaskinen op på den højeste hastighed og pisk, indtil skummet bliver fast. Det er vigtigt at du her er tålmodig og lader det piske i minimum 5 minutter. Det skal være en fast, sej masse. Rør til sidst din vaniljepasta i. Kom herefter din skum i din sprøjtepose med en rund tyl 10 mm 🙂
Pynt
Sprøjt herefter knobber på dine afkølede tal. Se billeder, for at forstå teknikken.
Pynt til sidst med kagemænd, sølvkugler, julestokke, nødder og skovsyrer!
No Comments