FOR SØD TIL SUKKER; Min virkelighed - Liv Martine

FOR SØD TIL SUKKER; Min virkelighed

MIN VIRKELIGHED 

Det hele starter d. 22. december 2015, hvor jeg blev akutindlagt på Hjørring Sygehus. Præcis 2 måneder efter jeg vandt “Den store bagedyst” på DR1. Det er en periode i mit liv, som jeg aldrig nogensinde vil glemme, fordi mit liv markant ændrede sig både i takt med programmet, men også fordi jeg blev diagnosticeret med en kronisk sygdom, som bestemt ikke rimer på sukker. Type 1 diabetes. Under min indlæggelse tog jeg en beslutning. Jeg ville vende den store usikkerhed, sårbarhed og frygt jeg følte til en styrke. Men det var også en beslutning om, at når jeg var klar, så ville jeg forsøge, at være det bedste forbillede for andre i min eller en lignende situation.

Jeg forsøger hele tiden at se så positivt som muligt på tingene. Jeg tænker blandt andet ting som; det er en sygdom som jeg kan leve med, og ikke dør af, hvis jeg passer på. Det er også en sygdom hvor man får en sundere livsstil, og sidst men ikke mindst så er det ikke en sygdom der gør ondt fysisk. 

Over den næste periode vil jeg løbende dele min rejse fra den dag, jeg tog den beslutning til hvor jeg står i dag – og hvilken betydning det har haft for mit liv og mit arbejde med kage.

BOGEN MED MULIGHEDER UDEN HVID RAFFINERET SUKKER

Da jeg fik min diagnose for 3 år var jeg fast besluttet på, at min sygdom ikke måtte og skulle sætte en stoppe for skønne kager i mit – og andres – liv. Det er resulterede i bogen “Skønne kager & Søde sager – med mindre sukker”, som udkommer d. 6. september. Bogen er et opslagsværk, hvor du kan skabe de bedste sukkerreducerede opskrifter, som er mindst lige så lækre, sjove og smukke som dem med sukker. Det er mit første lille skridt i det her nye kapitel for mig, og det er SÅ vildt!

Jeg er så stolt over den hér bog, og fatter ikke helt at den nu endelig er her. Den betyder så meget, da den repræsentere hele min rejse med en kronisk diagnose og udviklingen, jeg har været igennem de sidste 3 år. Den viser, at man kan hvad man vil – også skabe og spise lækre og smukke kager selvom du har type 1 eller 2 diabetes eller bare ønsker, at skære ned på sukkeret.

Bogen er som sagt et opslagsværk, hvor du selv kan sammensætte dine kager, præcis som du har lyst til. Der er bunde, mousser, kompotter, sirupper, pynt og en masse andet lækkert – alt sammen sukkerreduceret. Og alle kan være med!

Men jeg har ikke skabt bogen helt alene. Det er en bog hvor jeg har inddraget min bedste samarbejdspartner Simone, for uden hende var det ikke gået nær så smertefrit! Tak Simone fordi du har valgt at blive en del af et svært emne i mit liv. Tak fordi du ubetinget er der for mig og ikke mindst udfordre mig og gør mig endnu dygtigere ved ikke at gå på kompromis med selv de mindste fejl! 

Bogen udkommer som sagt d. 6. september, men du allerede nu forudbestille HER, eller du kan sende en mail til info@simonethoruperiksen.dk 🙂

Derudover har jeg i samarbejde med min bror, lavet en minidokumentarserie om den virkelighed jeg lever i med diabetes 1. Jeg fortæller om hvordan, jeg oplevede at få en kronisk sygdom som 25-årig, hvordan jeg har bevaret et positiv sind og skabt et dejligt liv, hvor utallige nålestik og målinger, ny livsstil, drømme og karriere går hånd i hånd.

DU ER IKKE ALENE

Jeg har været bange, utryg, vred, ked af det, utrøstelig og så utrolig sårbar under hele mit sygdomsforløb, men jeg har aldrig været alene. Ord kan ikke beskrive hvor meget det har betydet for mig, og jeg vil bare gerne sige TAK:

TAK MADS

Jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg havde klaret sygdom og hele rejsen, hvis det ikke var for dig.  Tak fordi du altid står ubetinget ved min side, og aldrig viger.

TAK MOR OG FAR

I har lært mig det vigtigste i mit liv: Man kan hvad vil! I har altid troet på mig, og er altid ubetinget for mig. Jeres positivitet gør forskellen i mit liv. TAK!

TAK LILLEBROR

Du er der altid. TAK for din skulder at græde ved, dine berolige og trykke ord og dine kram når jeg er allermest nede. Det betyder mere end du aner. TAK fordi du altid har de bedste råd og løsninger på alle problemer, uanset hvad!

TAK SVIGERFAMILIE

I hjælper mig med, at forstå sygdommen, og er der for mig. Det er jeg dybt TAKnemmelig over.

TAK SIMONE 

Du er den bedste samarbejdspartner i hele verden. Jeg havde aldrig turde drømme om, hvor langt vi to ville nå sammen. Jeg glæder mig til de næste mange, mange år med dig ved min siden. Sammen kan vi klare alt! 

TAK VENINDER

Jeg kan stole på jer og dele min hemmelig, sårbarhed og rejse med jer. TAK for jer.

TAK DEXCOM 

Tak til Finn. Du har sammen med Dexcom givet mig min livskvalitet 100% tilbage. Jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort uden jer.

TAK TIL DEM

I ved selv, hvem I er; I har holdt på min hemmelighed. TAK fordi I har været en stor del af, at jeg er blevet tryg og klar til, at dele min hemmelighed.

Og sidst men ikke mindst; TAK TIL JER

Kære følgere, TAK! TAK fordi I så trofast følger med, og gang på gang støtter op om mig og mit arbejde. Jeg elsker mit arbejde på grund af jer. I gør det hele muligt.

Jeg giver jer endnu en del af mig, en meget privat del som jeg håber I vil tage godt imod og passe godt på. 

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    sus
    28. august 2018 at 16:11

    kære liv – du sej du faktisk en super skøn pige tak for altid dit smittende humør og smil dit positive sind
    jeg vil så sige jeg selv diabetes tæt på da min svigersøn selv stikker sig – han har det fint idag – min egen mor havde diabetes 2 hun tog kun piller for sin sygdom – held og lykke fremover og glæder mig til flere skønne videoer med dig
    vh sus

  • Reply
    Maja
    28. august 2018 at 17:04

    Kære Livmartine
    Du er fucking sej❤️💪🏼Forsæt det du har gang i! Jeg er så fuld af beundring over det du gør og laver, og bestemt ikke mindre nu.

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.