// Sponsoreret af Dansukker //
DE SOMMERLIGE BÆR
Endnu en gang har jeg takket ja til et samarbejde med Dansukker, da jeg synes det er et ret godt match!
Sidste gang gik kampagnen også ud på at sylte lækre sager, og jeg valgte at sylte kirsebær. Hvis du kunne tænke dig opskriften på denne, kan du klikke lige HER!
Denne gang tænkte jeg straks; JORDBÆR! Og så havde jeg lige en ide inde i hovedet ift en kage, som de syltede jordbær kunne spille godt sammen med, så I får både opskrift på lækre syltede jordbær, samt en lagkage med de mest svampede vaniljebunde, hvid chokoladecreme, samt syltede- og friske jordbær!
Jordbær må siges at være det jeg forbinder aller, aller mest med sommer! Det mest sommerlige bær for mig!
Jordbær er nemt at få fingrene i, mange af os har dem i vores haver og ellers er der danske jordbær hos stort set alle købmænd i denne periode. Min foretrukne forhandler er Stensgård jordbær, de smager bare bedst!
Og et lille tip, hvis man er på ferie i Nordjylland, skal man tage ud til Stensgård og der kan man plukke selv jordbær! Den hyggeligste aktivitet<3 Hvis du skal ud og have fingrene i de bedste nordjyske jordbær til din opskrift, kan du læse mere lige her!
Syltede jordbær
Nå men nu til syltningen. Jeg har lavet en super nem og enkelt opskrift, hvor selv de mindste kan være med.
Når man sylter, så bruger jeg Dansukkers syltesukker fordi det forsimpler hele processen. Pakken indeholder nemlig alle de ingredienser der behøves til at lave syltetøj; sukker, pektin fra citrusfrugter, citronsyre og kaliumsorbat. Det eneste du behøver at tilsætte er bær og lidt vand. Jeg har dog lige piftet den lige op med frisk citron og vaniljestænger, men det er som sagt ikke nødvendigt, men for mig topper det bare lige de syltede jordbær!
Du kan læse mere om produktet lige her.
Regi: Produceret af Sanne Nørskov
JORDBÆR LAGEKAGE
- med syltede jordbær og hvid chokolade
Ingredienser
Hvid chokoladecreme
3 blade husblas
5 dl fløde
150 g hvid chokolade
Syltede jordbær
125 g Dansukker syltesukker
250 g friske jordbær
1 dl vand
1 vaniljestang
1 usprøjtet citron
Vaniljebunde
3 æg
225 g sukker
1 vaniljestang
1 dl sødmælk
45 g smør
175 g mel
1½ tsk bagepulver
Pynt
5-10 friske jordbær
Skovsyrer
Fremgangsmåde
Hvid chokoladecreme
Kom husblas i koldt vand. Varm fløden op til lige under kogepunktet og hak den hvide chokolade. Smelt chokoladen ved at hælde fløden over af tre omgange. Smelt herefter husblassen deri.
Kom den herefter i en frysepose og kom den på frys i 30-40 minutter. Pisk den herefter op, men pas på ikke at piske for meget, så skiller den. Kom den i en sprøjtepose med en rund tyl og kom den på køl indtil du skal bruge den.
Syltede jordbær
Riv citronskal ned i en gryde og pres citronsaften i gryden.
Tilsæt vand. Del vaniljestangen på langs og tag kornene ud derfra og mas det sammen med lidt sukker. Tilsæt det til massen sammen med den resterende sukker og kog massen op.
Lad massen koge indtil sukkeret er opløst og tilsæt herefter de friske jordbær.
Kog dine syltetøjsglas og fordel væden og jordbærrene heri. Lad det stå på køl i 7 dage, og du har de lækreste og smukkeste syltede sommer jordbær!
Vaniljebunde
Tænd ovnen på 160 grader.
Pisk æg, sukker og vaniljen sammen indtil det har en hvid og luftig konsistens, pisk i ca. 5-10 minutter.
Bland herefter de tørre ingredienser i en skål og sigt det ned i massen og vend forsigtigt.
Varm smør og mælk op til lillefinger temperatur og rør det ligeledes forsigtigt i dejen og hæld det i din springform. Kom ikke bage-spray eller andet fedtstof langs kanterne på springformen.
Bag den i cirka 75-95 minutter alt efter ovnen.
Lad bunden køle og skær med en kniv langs kanten af springformen. Del herefter bunden i tre lige store dele.
Samling
Placer din første bund på dit serveringfad. Tag herefter din sprøjtepose med hvid chokoladecreme og lav knobber langs kanten og kom dine syltede jordbær i midten af bunden og sådan fortsætter du ligeledes med de to andre bunde.
Pynt til sidst med friske jordbær og skovsyrer og din sommer lagkage med hvid choklade og jordbær er klar til servering. Velbekomme og rigtig god sommer! <3
Regi: Produceret af Sanne Nørskov
No Comments