// Sponsoreret af Dr. Oetker //
KARAMEL CHEESECAKE
Som mange af jer ved, så har jeg siden jeg vandt Den store bagedyst 2015 haft et stort samarbejde med Dr. Oetker. Det er et samarbejde jeg er stolt af og vi forsøger sammen at lave nye tiltag for at inspirerer jer ude i jeres køkkener og give jer en masse gode tips og tricks, og sidst men ikke mindst, velsmagende opskrifter!
Vi har længe arbejdet på en ny spændende ide, som vi nu endelig kan afslører for jer.
Vi har udviklet et koncept, hvor I skal bage sammen med mig i mit eget køkken. Og hvordan gør man så liiiige det?
Nu skal I høre; DEN 18. MARTS KL. 13.00 går jeg live på Kagerullens facebook side!
Onsdag kl 13.00 udgiver vi opskriften på DEN LÆKRESTE KARAMEL CHEESECAKE.
Derved får I mulighed for at handle ind til kagen, og bage den sammen med mig i samme tempo som mig. Lidt ala Kokkens efterfølger i Masterchef!! 😉
Jeg har valgt at cheesecaken vi sammen skal bage skal være med karamel, da jeg ofte synes man ender med at lave den med bær eller citrusfrugter, så jeg synes der skulle ske noget nyt. Som mange af jer ved har jeg en svaghed for karamel, så det er oplagt!
………..Og jeg siger jer den smager SÅ godt! Igår gav jeg den seneste test til vores naboer, og hun kom dagen efter og fortalte, at hendes mand normalt ikke bryder sig om kage, men den karamel cheesecake, den var en direkte succes!
Når vi starter live kl 13.00 søndag den 18. marts, så kommer jeg til at stå i mit eget køkken, hvor jeg vil guide jer igennem hele kagen. Det kommer til at tage omkring en time. Løbende er der mulighed for at stille spørgsmål, som jeg svarer på imens vi sammen bager kagen! Hvis jeg ikke når alle spørgsmål, vil de efterfølgende blive svaret på inde i selve tråden 🙂
Hvis I ikke vil bage samtidig med mig, så kan I også bare se med, og få tips og tricks til hvordan I får det bedste resultat af min karamel cheesecake, når I på et tidsunkt skal bage kagen! 🙂
Jeg håber, at mange af jer har lyst til at se med, og støtte op om den her nye form for KAGEWORKSHOP!
Smagsprøve på hvilke kage vi skal igennem!
Jeg har valgt, at I skal have en smagsprøve på hvilke kage det er vi sammen skal bage i mit køkken.
Derfor får I opskrifterne på to af mine cheesecake, som jeg lavede til event i Tiffany.
Den ene er med passionsfrugt og den anden er med bær.
Cheesecake med passionsfrugt og citron
Kiksebund
200 g kiksebund
100 g saltede smør
Ostecreme
4 blade husblas
400 g flødeost
150 g flormelis
1 spsk Dr Oetker vanilje pasta
3 passionsfrugter
1 usprøjtet lime
4 dl fløde
Passionsfrugt gele
3 blade husblas
2 passionsfrugter
1 dl vand
2 usprøjtet lime
200 g flormelis
Pynt
1 passionsfrugt i skiver
Chokoladesnirkler
Skovsyrer
Gule spiselige blomster
Dr. Oetker sølvperler
50 g knuste kiks
Kiksebund
Kom dine kiks i en foodprosessor og blend dem til en kiksemel.
Smelt smørret ved middelvarme og hæld det over kikseblandingen og rør det sammen.
Tag din springform (20 cm) og beklæd bunden med bagepapir og siderne med kageplast og fordel kiksebunden i formen. Kom den på køl mens du forbereder ostecremen.
Ostecreme
Læg husblassen i blød i koldt vand, så den er helt dækket af vand. Rør flødeosten sammen med flormelis og vaniljepasta, og brug et rivejern til at rive citronskallen
ned i.
Kom passionsfrugtskød i den gryde og tilsæt citronsaften, og kog det op. Vrid herefter husblassen for vand, og smelt den sammen med den varme passionsfrugt
saft. Lad det køle let af.
Pisk fløden til en let flødeskum. Tilsæt nu din afkølede passionsfrugtsaft med husblas til flødeosten, og vend til sidst flødeskummet forsigtigt i med en dejskraber.
Smør ostecremen oven på kiksebunden. Glat ostecremen så meget som muligt.
Jo glattere den er, jo flottere bliver din gele! Kom kagen på frys, og lad cremen sætte sig i minimum 30 minutter.
Bær gele
Læg husblassen i blød i koldt vand, så den er helt dækket af vand. Kog passionsfrugtskød op sammen med vandet, og pres citronsaften ned til passionsfrugtkødet.
Sigt herefter massen, og tilsæt flormelis. Vrid husblassen for vand, og smelt den i passionsfrugt saften. Sig massen så du får kernerne fra passionsfrugterne sigtet fra. Lad det køle i 20 minutter ved stuetemperatur. Hæld den afkølede gele over flødeosten, og lad endnu en gang ostelagekagen komme på frys i minimum 30 minutter. Tag din kage ud af fryseren, placer den på et serveringsfad, og fjern forsigtigt springformen og kageplasten.
Afpyntning af kagen
Lav en halvmåne med dine knuste kiks.
Placer dine skiver af passionsfrugt på de knuste kiks. Kom herefter sølvperler på og afpynt til sidst med skovsyrer og spiselige blomster, samt chokoladesnirkler 🙂
Cheesecake med bær og lime
Kiksebund
200 g kiksebund
100 g saltede smør
1 spsk frysetørret hindbær
Ostecreme
4 blade husblas
400 g flødeost
150 g flormelis
1 spsk Dr Oetker vanilje pasta
200 g blandet bær
1 usprøjtet lime
4 dl fløde
Bær gele
2 blade husblas
100 g blnadet bær
1 dl vand
2 usprøjtet lime
200 g flormelis
Pynt
Friske bær
Frysetørret bær
Skovsyrer
Dr. Oetker sølvperler
50 g knuste kiks
Kiksebund
Kom dine kikse og de frysetørret hindbær i en foodprosessor og blend dem til en kiksemel.
Smelt smørret ved middelvarme og hæld det over kikseblandingen og rør det sammen.
Tag din springform (20 cm) og beklæd bunden med bagepapir og siderne med kageplast og fordel kiksebunden i formen. Kom den på køl mens du forbereder ostecremen.
Ostecreme
Læg husblassen i blød i koldt vand, så den er helt dækket af vand. Rør flødeosten sammen med flormelis og vanilje pasta, og brug et rivejern til at rive limeskallen
ned i.
Kom dine bær i den gryde og tilsæt limesaften, og kog det op. Vrid herefter husblassen for vand, og smelt den sammen med den varme bær
saft. Lad det køle let af.
Pisk fløden til en let flødeskum. Tilsæt nu din afkølede bærsaft med husblas til flødeosten, og vend til sidst flødeskummet forsigtigt i med en dejskraber.
Smør ostecremen oven på kiksebunden. Glat ostecremen så meget som muligt.
Jo glattere den er, jo flottere bliver din gele! Kom kagen på frys, og lad cremen sætte sig i minimum 30 minutter.
Bær gele
Læg husblassen i blød i koldt vand, så den er helt dækket af vand. Kog din bær op sammen med vandet, og pres limesaften ned
til bærerne.
Sigt herefter massen, og tilsæt flormelis. Vrid husblassen for vand, og smelt den i bær saften. Lad det køle i 20 minutter ved stuetemperatur. Hæld den afkølede gele over flødeosten, og lad endnu en gang ostelagekagen komme på frys i minimum 30 minutter. Tag din kage ud af fryseren, placer den på et serveringsfad, og fjern forsigtigt springformen og kageplasten.
Afpyntning af kagen
Lav en halvmåne med dine knuste kiks.
Skyl dine bær og placer dem på de knuste kiks. Kom herefter sølvperler på og afpynt til sidst med skovsyrer 🙂
4 Comments
Katrine
7. marts 2018 at 18:11Hej Liv
Hold op hvor ser de lækre ud!!
Vil man kunne lave selve kagen i forvejen og have på frys og så tage den op dagen før og få bærgelen på?
Mvh Katrine ?
Liv Martine
7. marts 2018 at 21:36Ja, men du kan ikke fryse geleen, så den skal laves inden kagen serveres 🙂
Lone
7. marts 2018 at 19:15Hej Liv!
Tak for de lækre opskrifter.
Kan kagerne fryses i længere tid, så de kan lave i god tid før en fest?
Liv Martine
7. marts 2018 at 21:36Ja, men du kan ikke fryse geleen, så den skal laves inden kagen serveres 🙂