Pærerlagkage med karamel - Liv Martine

Pærerlagkage med karamel

// Lavet i samarbejde med MAD&venner – Foto: Skovdal, Carsten Nørgaard //

Pærelagkage med lavet med skyrmousse, pæregele og nøddebund 

Glutenfri

Nøddebund

100 g. pistacie

200 g. hasselnødder

6 æggehvider

225 g. sukker

 

Saltkaramel

1 kondenseret mælk

80 g. smør

80 g. brun farin

1 tsk. flag salt

 

Pære gele

4 blade husbals

4 dl. pæresaft

50 g. sukker

 

Pære mousse

400 g. skyr

500 g. fløde

100 g. sukker

2 dl. pæresaft

7 blade husblas

Karamelliseret pære

2 pærer

100 g. isomalt

 

Chokoladeblade

100 g. mørk chokolade

 

Nøddebund

Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Nødderne ristes på panden og blendes bagefter. Pisk æggehviderne sammen med sukkeret. Der tilsættes nu de stiftpiskede æggehvider i nøddeblandingen.

Halvdeles af massen fordelen i en rund form på 22 cm i diameter og bages i 12-15 minutter. Mens den bager, lav karamellen.

 

Saltkaramel

Kom alle ingredienserne op i en gryde og kog det op. Rør hele tiden i massen, ellers brænder den på.  Når den får en gylden farve og tykner, tages den af blusset, og kom kort på køl.

Tag den første bund ud og hæld karamellen udover og kom det sidste af nøddebunden oven på karamellen og bag yderligere i 12-15 minutter.

 

Pæregele

Kom husblas i koldt vand. Kog pæresaft op med sukker og smelt husblassen deri. Kom det i en form med en diameter på 15 cm og lad den sætte sig.

 

Pæremousse

Kom husblas i koldt vand. Pisk skyr og sukker sammen ved lav hastighed indtil sukkeret er opløst. Kog pæresaften op og smelt husblassen heri. Kom den kort på køl, pas på den ikke sætter sig inden. Når den er kølet lettere ned vend den sammen med skyrblandingen. Pisk fløde let og vend sammen med pære-skyr blandingen.

 

Samling af kagen

Kom nøddebunden i en form på 22 cm. Kom kageplast om. Sæt den satte pæregele på midten af bunden. Hæld pæremoussen ud over og lad kagen sætte sig. 1-2 timer på frys. Mens kagen sætter sig, klargøres pynten.

 

Karamelliseret pære

Kog isomalt op til den smelter. Skræl halvdelen af pære og dyb herefter den halvdel der fortsat er skræl på i isomalten og lad det køle.

Chokoladeblade

Tag chokoladen og temperer den. Jeg bruger personligt mikroovnen, da det går hurtigst. Varm forsigtigt chokoladen. Start med 30 sekunder, og rør efter hver gang. Begynd derefter med 10 sekunder. Den må ikke overstige 34 grader. Kom en stribe chokolade midt på et stykke kageplast og tag en dejskraber med riller og træk chokoladen ud til kageplastens kant. Tag herefter en dejskraber uden riller og form bladet. Rul kageplasten sammen så bladet får et buk og lad det sætte sig.

Når kagerne har sat sig sæt pærerne midt på kagen, placer chokoladebladene som ønsket og kom et par grønne bredblade på.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.