// Lavet i samarbejde med MAD&venner – Foto: Skovdal, Carsten Nørgaard //
Chokoladekugle med karamelmousse, karamelliseret hvid chokolade og kunstige karamel kaviar
Antal: 4 stk. desserter
Chokoladekugle
300 g. mørk chokolade
Karamelmousse
1 dåse kondenseret mælk
8 blade husblas
½ dl. vand
50 g. sukker
4 stk. æggeblommer
500 g. piskefløde
Karamelliseret hvid chokolade
100 g. hvid chokolade
Kunstige karamel kaviar
2 blade husblas
1 dl. olie
10 ml. karamel ekstrakt
40 ml. vand
Chokoladekugle
Tag din chokolade og temperer den. Jeg bruger personligt mikroovnen, da det går hurtigst. Varm forsigtigt chokoladen. Start med 30 sekunder, og rør efter hver gang. Begynd derefter med 10 sekunder. Den må ikke overstige 34 grader. Lav 8 halvkugler ved at fylde silikoneformen (7 cm diameter) og sæt dem kort på frys så chokolade får et chok og sætter sig med det samme. Tag dem ud af formen og lav et hul på 4 cm diameter i 4 af kuglerne.
Karamelmousse
Kog den kondenseret mælk i 3 timer og stil den på køl. Udblød husblas i koldt vand. Kog vand og sukker sammen til en sirup. Kom æggeblommer i en skål. Brug en håndpisker, og hæld den varme sirup over æggeblommerne i en tynd stråle under konstant piskning.
Tilsæt husblas, og lad det smelte i den varme blanding. Stil eventuelt skålen over et varmt vandbad, og rør, indtil husblassen er smeltet.
Tag skålen væk fra vandet og tilsæt karamellen. Pisk fløden til en let skum, og vend den derefter i. Fordel moussen i 4 af chokolade halvkuglerne og fyld derefter 4 silikoneforme (stadig 7 cm i diameter) halvt. Sæt på frys. Mens det sætter sig begynd at forbered pynt.
Karamelliseret hvid chokolade
Tænd ovnen på 120 grader traditionel varme. Hak den hvide chokolade groft og kom ned i det ovnfaste fad. Bag chokoladen i cirka 1 time. Rør i chokoladen hver 10. Min. Den vil klumpe lidt, men den vil smelte sammen igen.
Når al den er blevet helt karamelfarvet tages den ud af ovnen og skrabes over på et stykke bagepapir.
Kunstige karamel kaviar
Kom husblas i koldt vand. Kom olien i et glas og kom på frys i 15-20 minutter. Varmt herefter karamelekstrakt og vand op og smelt husblassen heri. Tag en plastisk sprøjte (kan købes på apoteket) og tag olien ud. Lav herefter dråber ned i olien og der vil danne sig små kunstige kaviar. Kom glasset med kaviar i køleskabet til de skal bruges.
Samling
Tag den fyldte chokoladehalvkugle. Sæt den på det ønskede serveringsfad, og kom den støbte karamelmousse halvkugle oven på den fyldte chokoladehalvkugle og herefter luk med chokolade halvkuglen med hul i. Drys herefter karamelliseret chokolade på, herefter de kunstige karamel kaviar og til sidst en enkelt elegant skovsyre på toppen.
2 Comments
Stine
8. december 2018 at 17:02Hej Liv, når du koger den kondenserede mælk – er det så i dåsen eller hælder du indholdet i en gryde?
Liv Martine
18. december 2018 at 14:37Beholder den i dåsen mens jeg koger den i tre timer 🙂