// Lavet i samarbejde med MAD&bolig – Foto: Skovdal, Carsten Nørgaard //
Appelsincheesecake
Antal: 6 personer
Tørret appelsiner
2 appelsiner
Kiksebund
100 g. Digestive kiks
50 g. Smør
Creamcheese
3 blade husblas
200 g. flødeost
50 g. Flormelis
1 stk. vaniljestang
2 stk. usprøjtet appelsiner
3 dl. fløde
Appelsin gele
2 blade husblas
3 appelsiner
50 g. sukker
Tørret appelsiner
Tænd ovnen på 100 grader traditionel varme.
Skær appelsinerne i tynde skiver. Kom dem på en bageplade med bagepapir og lad dem tørre i ovnen i 3 timer.
Kiksebund
Smelt smørret ved lav varme. Knus digestive-kiks ved at komme dem i en frysepose og bank dem til smulder. Hæld de knuste kiks i en skål. Hæld smørret over og rør det hele godt sammen. Beklæd springformene med kageplast eller bagepapir i kanterne. Fordel kiksemassen i bunden af springformene og mas det ud til kanten. Sæt cheesecake-bunden på køl i ca. 10 min.
Creamcheese
Læg husblas i blød koldt vand. Skil vaniljekornen af ved at masse dem sammen med lidt af sukkeret. Pisk flødeost, appelsinskal, flormelis og vaniljesukker sammen. Pisk fløden let til den laver små toppe. Pas på at du ikke pisker for meget – den skal ikke piskes til flødeskum. Klem vandet ud af husblassen og smelt den i en gryde ved lav varme sammen med saften fra appelsinerne. Tag en smule af den piskede fløde og bland den i den smeltede husblas. Vend derefter husblassen i resten af den piskede fløde. Det skal vendes ret hurtigt i fløden for at undgå at husblassen trevler. Vend derefter fløden i flødeosten med en dejskraber. Hæld massen i en sprøjtepose og fordel cheesecake-cremen i springformene. Til sidst glatter du overfladen så geléen bliver jævn og glat. Stil dem i fryseren i ca. 30 min.
Appelsingele
Læg husblas i blød i koldt vand. Kog appelsinsaft og sukker op i en gryde. Tag det af varmen og sigt det. Klem vandet ud af husblassen. Tilsæt husblassen til den varme masse og rør rundt. Lad massen køle i 10-15 minutter. Tag en spiseske og hæld forsigtigt geleen ud over desserterne. På den måde rammer geléen forsigtigt cheesecake-cremen og danner ikke lufthuller. Stil dem i fryseren i ca. 20 min. Så er den klar til at blive serveret.
No Comments