Glutenfri chokoladekage; Den lækreste opskrift - Liv Martine

Glutenfri chokoladekage; Den lækreste opskrift

Den lækreste chokoladekage

– og så endda GLUTENFRI

Er I klar til den lækreste glutenfrie chokoladekage??!
Jeg ved godt jeg ikke altid er det bedste til at få lavet opskrifter og ligge op, men der er simpelthen så mange projekter i gang i tiden, at jeg synes det er svært at finde tid til det. Men jeg kan love jer, at I skal glæde jer rigtig meget til 2018, for der kommer der en masse ting ud som jeg har arbejdet på længe. Det bliver så vanvittigt godt!

Men nu har jeg fundet lidt tid til liiiige at give opskriften på noget nær den lækreste glutenfri chokoladekage jeg længe har smagt!
Jeg er pt i København og har været til kursus hos mit blognetværk Buzzanova. Derfor tænkte jeg at det var oplagt at medbringe en lille surprice, og det kunne jo ikke være andet end kage! Og helt glad i kroppen blev jeg, da jeg så at mange af deltagerne var mine skønne mad/kage-blogger kollegaer; blandt andet Frk Kræsen, Cute Carbs og Julle (læs: Julie Bruun, som jeg før har lavet sundere kager med, se blandt andet vores Twix opskrift her og ferreror rocher lige her)

Glutenfri chokoaldekage vs CHIPS

Jeg havde en ide om jeg gerne ville lave en anderledes chokoladekage og helst glutenfri.
Jeg er gået på halv kur (læs: ikke kur som sådan, men mere “LIV DU SKAL SPISE SUNDERE”). Det går sådan nogenlunde udover den kæmpe burger jeg i dag kom til at spise til frokost med min lillebror.
Nå, men altså jeg går i gang med denne kage og bemærker at jeg undervejs smager mere på kagen end jeg normalt ville gøre. Og ikke nok med det, så ender det faktisk med at da kagen bliver serveret hos Buzzanova så ender jeg med at tage et stykke selv, hvilket jeg aldrig plejer at gøre.
Så jeg kan med hånden på hjertet sige, det er LÆNGE siden jeg har bagt en kage der smager så godt og som jeg selv havde lyst til at tage mere af.
Jeg er som mange af jer ved ikke super kagespiser, men er meget mere til chips. Men hvis det stod mellem chips og denne overdrevet lækre glutenfrie chokoladekage, ja så ville det helt ærligt blive et svært valg. Hvem havde troet jeg nogensinde skulle sige det??!!

Glutenfri chokoladekage

Marcipanbunde

250 g marcipan

250 g sukker

250 g stuetempereret smør

4 æg

 

Hvidchokoladecreme

2 blade husblas

75 g hvidchokolade

2.5 dl fløde

 

Mælkechokoladecreme

2 blade husblas

75 g mælkechokolade

2.5 dl fløde

 

Krystalliseret hvid chokolade

100 g sukker

100 g vand

100 g hakket hvid ckokolade

 

Fyld

½ dåse karamelliseret mælk

½ tsk flagsalt

15-20 stk friske hindbær

 

Marcipanbånd

250 g marcipan

150 g flormelis

35 g glukosesirup

 

Pynt

Skovsyre

5 stk friske hindbær

 

Fremgangsmåde

Marcipan bunde

Tænd ovnen på 180 grader almindelig ovn. Riv marcipanen ned i en skål og pisk det sammen med sukker og stuetempereret smør. Tilføj herefter æggene. Beklæd to springforme (22 cm) og kom bagepapir i bunden og fordel dejen i hver sin form. Bag dem i 30-40 minutter.

Lad dem køle af.

Mælke chokoladecreme

Kom husblas i blød i koldt vand. Kog fløde op til lige under kogepunktet og hæld det over chokoladen af tre omgange indtil det er en ensartet masse. Vrid husblas for vand og smelt den heri. Kom massen i en frysepose og lad den køle helt af. Pisk herefter cremen kort op og kom den i en sprøjtepose med en rund tyl.

Hvid chokoladecreme

Kom husblas i blød i koldt vand. Kog fløde op til lige under kogepunktet og hæld det over chokoladen af tre omgange indtil det er en ensartet masse. Vrid husblas for vand og smelt den heri. Kom massen i en frysepose og lad den køle helt af. Pisk herefter cremen kort op og kom den i en sprøjtepose med en rund tyl.

Krystalliseret hvid chokolade

Kog sukker og vand op til 120-140 grader. Hæld herefter den hakket chokolade i og pisk imens og der vil dannes krystalliseret chokolade. Fordel det på et stykke bagepapir og lad det køle af. Kom det herefter i en pose eller lufttæt beholder og det kan bruges på flere kager end blot denne J

Samling af kagen

Skær herefter med en lille kniv langs kanten på springformene og løsgør bundene.

Placer den første bund på dit serveringsfad og kom kageplast rundt om bunden, samt en kagering.

Lav med din mælkechokolade en ring/kant hele vejen ude ved kageplastens kant og smør din karamelliseret mælk i midten af kagen. Drys med salt ovenpå. Kom herefter dine hindbær ovenpå karamellen og fordel den sidste mælkechokoladecreme.

Kom herefter din nummer to bunden ovenpå. Giv den et let tryk og lav herefter knopper på toppen af kagen med din hvide chokoladecreme.

Ælt herefter alle ingredienserne sammen til dit marcipanbånd og kom det i en frysepose og på køl i 30 minutter.

Rul herefter bånden ud i maizena. Start med at lav en lang pøle og rul den herefter ud. Fjern kageplasten fra kagen og skær til efter kageplastens størrelse så du får den rette højde og længde.

Kom marcipanbåndet rundt om kagen og lav en pænt afslutning.

Del til sidst dine hindbær som skal bruges til pynt og placer dem på toppen af kagen sammen med skovsyre. Drys til slut krystalliseret chokolade på toppen og verdens lækreste glutenfrie chokoladekage er klar til servering! Velbekomme……

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.