MINI BLOMSTERKAGER
Mørdej
750 g. hvedemel
250 g. flormelis
375 g. smør
2 ½ æg
Mazarinmasse
400 g. marcipan
125 g. sukker
75 g. smør
2 store æg
Blåbær creme
375 g. blåbær
5 spsk. sukker
2 vaniljestænger
3 tsk. majsstivelse
375 g. flødeost (enten philadelphia eller mascarpone)
5 spsk. sukker
4 citroner
250 g. fløde
Chokolade blade
300 g. god chokolade
Spiseligt guld spray
Fremgangsmåde
Mørdej
Ælt alle ingredienser kort sammen til en ensartet masse med hænderne
Stil på frys i 15 min i 3 poser
Rul dejen ud og udstik med blomsterudstikkeren
Kom dem i din mini muffins forme. Husk kun at bruge hver anden, da bladene skal stikke ud over, så de får en mere livagtig effekt.
Mazarinmasse
Ælt marcipan og sukker sammen med hænderne
Ælt smørret i lidt af gangen
Ælt ligeledes æggene i lidt af gangen.
Kom en lille portion i bunden af hver blomst
Bag dem på 170 grader varmluft i cirka 15 min (til de er let gyldne)
Afkøl dem og drys derefter en lille smule flormelis igennem en sigte over dem.
Blåbær creme
Kog blåbær sammen med saft fra 2 af citronerne inkl. skal, sukker og vaniljesukker indtil bærrene er møre – brug evt. en stavblender hvis bærrene fortsat er for store.
Rør majsstivelsen sammen med lidt vand og tilsæt blåbærmassen
Kog igen kort op og køl af i 3 poser i fryseren.
Pisk flødeosten sammen med den resterende sukker og de sidste to citroner og skal derfra.
Pisk sammen med blåbærmassen indtil den bliver cremet.
Pisk fløden og vend den sammen med blåbærmassen.
Kom blåbærmassen sammen i en sprøjtepose med en rund tyl.
Sprøjt hver blomst, så der danner sig en rund kugle, som forestiller blomstens midte.
Chokolade blade
Tempererer din chokolade
Når din chokolade er tempereret tag en spids lille kniv og dyb den i chokolade
Derefter kom på dit kageplast i en forholdsvis hurtigt bevægelse. Lav først 25 og kom dem derefter i en form, så de får et ensartet buk
Gør efterfølgende det samme med dine sidste 25 blade
Kom dem på køl, så de får et kuldechok.
Hvis de er tempereret korrekt, vil de ligeså nemt falde af kageplasten og holde formen når du tager kageplasten ud af formen.
Tag nu din spray og spray halvdelen af bladet, så det får et strejf af guld.
Læg forsigtigt et blad på hver af dine blomster, så det ligner at der er fløjet et blad fra blomsten og landet ovenpå den.
No Comments