Opskrift; Pærerlagkage med matcha glaze - Liv Martine

Opskrift; Pærerlagkage med matcha glaze

// LAVET I SAMARBEJDE MED DR. OETKER //

UDVIKLING AF LABEL

Jeg har i samarbejde med verdens bedste Dr. Oetker været med til at udvikle vores nye økologiske krymmel.

Jeg har nemlig været fotograf på den label som sidder på bøtterne, og er også den som har udviklet de tre kager på henholdsvis pærer krymmel, chokolade krymmel og solbær krymmel.

Og det er jeg rent faktisk ret så stolt af, hvis I skulle være i tvivl.

Jeg elsker at jeg selv kan tage billeder og ikke altid behøver at skulle i diverse fotostudier for at få kagerne fotograferet.

Og det er faktisk blevet sådan, at alt materiale jeg laver til Dr. Oetker, der tager jeg selv alle billeder! Jeg elsker den tillid de giver mig, og jeg elsker at kunne sige, at det er mig selv der er fotografen bag mine kager!

ØKOLOGISK KRYMMEL

For at snakke om den smukke krymmel, så elsker jeg blandt andet følgende ved produkterne

  1. De er ØKOLOGISKE
  2. De smager ikke af sukker, men har hver deres smag!!! Og de smager forskelligt.
  3. De er sååå smukke at bruge på diverse kager! Og farverne er lækre og har et så yndigt pastel look!

         

Og nu for lige at vende tilbage til smagen!

Jeg har en barndomsveninde som er ufattelig kræsen, men er meget glad for søde sager!

Når hun ikke har slik i skabene, så kan hun finde på at soise krymmelen fra Dr. Oetker.

Jeg synes egentligt det siger ret meget om smagen!! Den er altså virkelig lækker 😉 Ikk´ Nana?? Hihi…..

Og med ‘Fuck den var nice den her’, så er det ikke blevet brugt på en kage, men som aftens snack! Altså bare krymmelet 😂😂😂

Pærerlagkage med matcha glaze

Redskaber

  • Silikoneform rund – vi har brugt Silikomart eclipse 1L.
  • Springform; Ø 16 cm
  • Stavblender
  • Saftpresser

Lime-kokosbund

2 stk.             økologiske æggehvider

30 g               økologisk hvidt sukker

2 tsk.             Revet skal fra 1 ubehandlet lime , økologisk

30 g               økologisk kokosmel

30 g               økologisk mandelmel

60 g               økologisk flormelis

40 g               økologisk hvid chokolade , hakket

1 tsk.             Dr. Oetker Økologisk Vaniljesukker

Pærer mousse med lime

3 blade          Dr. Oetker Økologisk Husblas

3 stk.             økologiske pærer (eller 1,5 dl pæresaft)

Saft fra 1 økologisk lime

50 g               økologisk hvidt sukker

3 dl                økologisk piskefløde

100 g             økologisk skyr

1 tsk.             Dr. Oetker Økologisk Vaniljesukker

Matcha glaze

5 blade          Dr. Oetker Økologisk Husblas

100 g             økologisk lys sirup , f.eks. ahornsirup

1 dl                koldt vand

2 tsk.             økologisk matcha pulver

150 g             økologisk hvid chokolade

Pynt

Dr. Oetker Økologisk Leafy Pear krymmel

økologiske kokosflager

grønne skovsyrer

 

Lime-kokosbund

Tænd ovnen på 180 ºC traditionel varme. Pisk æggehvider og sukker sammen til en luftig marengsmasse.

Bland alle andre ingredienser sammen og vend dem i marengsmassen. Kom din masse i en springform med en diameter på 16 cm og bag bunden i midten af ovnen i 20-22 minutter. Lad den herefter afkøle.

Pæremousse med lime

Kom husblas i blød i koldt vand. Skræl og skær pærerne i små tern, og tilsæt limesaft heri. Kog den op med sukker og vaniljesukker, blend pærerne og passér saften igennem en si. Vrid og smelt husblas heri og lad den køle let. Når den er kølet, vendes den sammen med skyr.

Pisk fløde til letpisket flødeskum, og vend den sammen med skyren. Fyld moussen i silikoneformen, men fyld ikke formen helt op, da bunden også skal kunne være der. Når moussen er fyldt i, kommes bunden på og kagen sættes på frys natten over.

Matcha glaze

Kom husblas i blød i koldt vand. Kog matcha pulver, sirup og vand op, og smelt husblassen heri. Hak chokoladen og kom den i en høj beholder. Hæld den varme matchablanding over og kom stavblenderen skråt ned i den høje beholder, så der dannes så få luftbobler som muligt. Hold stavblenderen dækket af matchamassen og start blenderen indtil det er en enstartet grøn masse. Lad herefter glazen køle ned til 32-35 ºC.

Sådan overtrækkes kagen med glaze

Hent kagen direkte fra fryseren og befri den fra silikoneformen. Placer kagen på en mindre skål, så glazen kan løbe ned over siderne på kagen. Læg et stykke bagepapir under skålen til at opsamle den overskydende glaze. Hæld nu glazen over kagen i cirkelbevægelser, og lad glazen sætte sig på den kolde kage. Hvis første lag ikke dækker kagen tilstrækkeligt, kan du give kagen en tur umiddelbart efter den første. Afslut med forsigtigt at trimme kanten forneden for dråber af glaze.

Løft kagen over på dit serveringsfad og lad den tø op ved stuetemperatur i 3-4 timer, inden den pyntes med kokosflager, skovsyrer og økologisk Leafy Pear krymmel.

Tips og tricks

Hvis du ikke har en silikone form, så kan kagen støbes i en ø 20 cm springform i stedet. Vær opmærksom på at skabe en hel glat overflade som basis for en vellykket glaze.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply