Lækker lagkage med masser knas og syre! - Liv Martine

Lækker lagkage med masser knas og syre!

MILKBAR inspiration

Jeg sad her den anden dag og så programmet Chef’s table, som er et KONGE program, hvis I ikke kender det i forvejen!

Jeg tror det er sidste sæson, afsnit 1 hvor Christina Tonsi er med og fortæller om hendes koncept Milkbar. Rimelig blæret koncept, og jeg blev total inspireret. Læs mere her!

Derfor skulle jeg i den grad forsøge at lave nogle kager uden at tænke over om det var “korrekt” at komme det i kage.

Jeg er derfor i fuld gang med at teste kager med chips og andre af mine yndlings cravings! Og så er jeg i gang med at teste en masse kager med morgenmadsprodukter. Alt fra havrefras, til guldkorn, til kornflakes og til crispy rice.

Og her får I så den første test med crispy rice, for holy moly det er lækkert! Masser af knas….!!! Og så har jeg banket den fuld af syre med en masse lækre passionsfrugter.

God fornøjelse!


OPSKRITFT

Mælkechokoladebund

150 g mælkechokolade

30 g smør

50 g crispy rice (morgenmadsprodukt)

 

Passionsfrugt kompot med friske hindbær

2 blade husblas

4 passionsfrugter

100 g flormelis

10 friske hindbær

 

Passionsfugtscreme

2 blade husblas

2.5 dl fløde

3 passionsfrugter

75 g hakket hvid chokolade

 

Marcipan overtræk

300 g marcipan

100 g flormelis

35 g glukosesirup

 

Pynt

50 g hakket mælkechokolade

Skovsyrer

Friske hindbær

 

Mælkechokoladebund

Smelt din chokolade og smør sammen i mikroovnen til en flydende masse.

Vend den sammen med dine crispy rice og fordel den i en form på 16 cm med bagepapir i bunden og kageplast langs kanten. Fordel det jævnt og kom den på frys i 10 minutter.

 

Passionsfrugtkompot med friske hindbær

Læg din husblas i blød i koldt vand.

Skrab kødet fra dine passionsfrugter ned i en gryde og varme massen op. Tilsæt flormelis.

Vrid herefter husblassen for vand og lad den smelte sammen med passionsfrugterne.

Lad massen køle ned til 35-40 grader og hæld den herefter over din bund.

Kom friske hindbær ned i kompotten og kom kagen på frys i 20 minutter.

 

Passionsfrugtscreme

Læg din husblas i blød i koldt vand. Kom din chokolade ned i en skål.

Skrab kødet fra dine passionsfrugter ned i en sigte og sigt saften ned i skålen med chokolade.

Varm din fløde op til lige under kogpunktet.

Hæld fløden igennem sigte med dine passionsfrugtskerner for at få så meget smag ud af kødet så muligt.

Rør massen sammen til en ensartet masse. Kom den herefter i en frysepose og på frost i 30 minutter.

Pisk den herefter op til en lækker creme, og kom den i en sprøjtepose og fordel den over din kompot. Glat cremen ud så du får en jævn overflade og kom den endnu en gang på frys i 20 minutter.

 

Marcipanovertræk

Ælt alle ingredienser sammen, kom den i en pose og på køl i 20 minutter.

Rul den herefter ud i maizena og overtræk din kage med marcipan. Ganske forsigtigt, og med en god portion tålmodighed.

 

Pynt

Varm herefter din mælkechokolade op i mikroovnen, kom den i en sprøjtepose, klip et lille hul og lav chokoladestriber på kagen.

Pynt til slut med friske hindbær og skovsyrer.

God fornøjelse!

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Christina
    22. april 2018 at 7:20

    Hej
    Skal den hvide chokolade smeltes særskilt eller sammen med fløden?
    Glæder mig til at lave kagen næste weekend 🙂

    • Reply
      Liv Martine
      23. april 2018 at 12:00

      Den skal hældes over fløde og smelte sammen med chokoladen 🙂

    Leave a Reply