GIRL POWER! - Liv Martine

GIRL POWER!

YOU GO GIRL!

Det er vist liiiiidt for længe siden jeg har været aktiv herinde, men hånden på hjertet, så har jeg lige i tiden vanvittig travlt og har en deadline der skal overholdes!
Mit største projekt hidtil har deadline 1. april, så jeg arbejder på HØJTRYK!
Og hvis du vil følge mere med, så dokumentere jeg min hverdag stort set hver dag, hver time, på Instagram! Og der vil jeg lige komme med en meget hurtig bemærkning; jeg ELSKER alle jeres beskeder om hvordan I nyder at følge med i mit liv, og hvordan I beskriver at I glæder jer til mine stories og får en positiv boost når I ser dem! Det betyder VIRKELIG alt……! Så ja en hurtigt tusind tak for jer!

Men for lige at opsummere hvad jeg har brugt tiden til, så har jeg holdt en masse events, været kagedommer, afholdt kageworkshops for Aalborg kommunes skoler, holdt foredrag omkring hvordan et Tv-program kan ændre ens arbejdsliv, bagt en hulens masse kager og taget en pokkers masse billeder, selvfølgelig også af kage!
Og nååå ja så har jeg også lige haft travlt med at lancere min nye webshop, hvor jeg sælger keramik! Du kan se den lige HER……

Så har jeg mødtes med en masse seje kvinder!! Og det er faktisk det jeg vil dedikere det her indlæg til.. Jeg har noget på hjertet, det har jeg faktisk ret tit, men det her synes jeg er relevant nok til at skrive et helt blogpost om det!

Den branche jeg er kommet ind i, i forhold til bloggere/kageudviklere/selvstændige, det er en meget ny branche for mig og i starten synes jeg sommetider det hurtigt kunne blive lidt ensomt. Men jo mere man kommer ind i branchen, jo flere kontakter og bekendtskaber får man, og man føler pludselig at man har en palette af fantastiske kollegaer.

Mange af mine kollegaer, som I på overskriften nok kan regne ud, er KVINDER! (Ikke at jeg også er kæmpe fan af mine mandlinge “kollegaer”, men det her er lige en snak om girlpower)!

SELVSTÆNDIGE KVINDER!

Der findes så mange overdrevet seje kvinder i denne branche! For at nævne nogle “kage/krea-kollegaer”, som jeg virkelig har respekt for ift at få banket en virksomhed op, har vi kvinder som verdens bedste Simone Thorup Eriksen, Annemette Voss, Ditte Julie Jensen, Maja Vase, Mika Wulff, ISTID, Sweetsneak og jeg kunne blive ved!

En af de nyeste kvinder i min fantastisk palette af yndlings empowering kvinder har vi Michelle Kristensen. Kender I det når man bare møder et menneske, hvor man straks tænker; jeg føler jeg har kendt dig hele mit liv, og det er ikke sidste gang vi to ses!
Michelle er på meget kort tid blevet en stor inspiration for mig, og er endnu en af de mange selvstændige kvinder, der har min største respekt! Og så glæder jeg mig meget til at se hvad vores fremadrettede bekendtskab kan fører til!!

MK Magasinet
Og nu vi lige er ved Michelle, så synes jeg lige I skal tjekke hendes nyeste tiltag; hun har da bare lige lavet et online magasin!! Hvor sejt er det lige?!
Jeg har lige hurtig bladret magasinet igennem, og jeg kan allerede nu afslører, at der er et hav af artikler jeg ikke kan vente med at læse.
I kan læse meget mere om magsinet lige HER!

VI KVINDER SKAL HOLDE SAMMEN

Og til sidst, så vil jeg slutte mit blogpost af med endnu et bekendtskab, som jeg også har fået igennem mit nye arbejdsliv, og det handler om kvinden, som jeg står med på billedet! (Og I skal nok få opskrifter på kagerne; bær- og passionsfrugt cheesecaken får I snarest, mens I må vente til den 18. marts med karamel cheesecaken, og det er noget I godt kan glæde jer til!!)

Hun hedder Tina Franksen, og hvis nogen for 6 år siden havde fortalt mig, at vi skulle blive samarbejdspartnere, så havde jeg nok sagt, at den skulle vedkommende længere ud på landet med. Men det kommer vi til…
Tina er ejer af min absolut yndlings butik som hedder Tiffany! Det er en tøj butik der har ALLE mine favorit brands! Alt fra Ganni, til deres eget brand, til American vintage, meotine osv osv!
Tiffany er en butik jeg altid har handlet i, men den fandtes kun i Aalborg, som ligger en tre kvarters kørsel fra mig. Da butikken så skulle åbne i Hjørring, og jeg fandt ud af, at det var Tina som var ejer, tog jeg ret hurtig en beslutning om, at det ikke måtte blive akavet, at komme ind i butikken og handle.

Og hvorfor så det?!

Jo det Tina og jeg har til fælles det er, at Tina er gift og har et barn med min ekskæreste igennem 4 år, som jeg var kærester med før Mads! Det vi gjorde var, at vi ligesom satte ord på det, som man normalt ikke lige gør med sine ekskæresters nye kærester. Men jeg vidste at jeg ville komme i butikken, og jeg ville ikke have at jeg stod der og vi begge to udemærket godt vidste hvem hinanden var uden det blev italesat.

Så vi fik ligesom bare snakket om, at Tina er sammen med min ekskæreste, de er gift og har et barn. Jeg har verdens bedste Mads og har købt en bondegård! Vi fik ligesom bare sat ord på hele situationen! (og her vil jeg lige bruge et par linjer til at komme med en hurtig bemærkning;, Jeg er evigt taknemmelig for at have fundet Mads, og at det netop er ham jeg skal leve resten af mit liv med, bedre menneske findes ikke. Men hvis I følger med i mit liv, så ved I allerede hvor meget Madsen betyder for mig!)

Tina er glad hvor hun er og jeg er mere end lykkelig hvor jeg er, så hvorfor skulle to selvstændige kvinder ikke bruge hinanden ift sparring og gode ideer osv osv. Hjørring er en lille by, og selvstædige kvinder i min alder hænger ligesom ikke på træerne!
Og jeg er helt vild med Tina og hendes mange gode ideer. Vi har en super god connection og jeg bliver i godt humør, når vi er sammen!

OG HVAD ER DET SÅ FOR ET BUDSKAB JEG VIL FREM MED???!

Jo ved I hvad?! Vi kvinder skal sgu blive bedre til at holde sammen! Vi skal hjælpe og støtte hinanden så godt vi kan. Vi skal sgu embrase hinandens og  lade være gå og bærer nag, og sladre, som vi er så pokkers gode til! Selvfølgelig skal vi sladre en gang imellem, ellers bliver alle vores kaffedates for kedelige,  men hvis vi gerne vil sladre, så skal vi også blive bedre til til budskab der hedder; SVESKEN PÅ DISKEN!

Hvis der er problemer eller noget du er irriteret over, så skal vi blive bedre til at åbne munden og sig det til vedkommende i stedet for at gå i det skjulte og blive mere og mere indebrændt! Og det er også noget som jeg selv skal blive bedre til.. Absolut! Sommetider er det nemmere bare gå og ingenting sige.

MEN…..

VI KVINDER SKAL ELSKE HINANDEN!

GIRLPOWER…!!!!

Det var mandagens budskab! Jeg håber, at I kan bruge det til et eller andet…. Og måske tænke over det i fremtiden! Det prøver jeg hvert fald på hver dag..!

You Might Also Like

3 Comments

  • Reply
    Charlotte Sørensen
    5. marts 2018 at 17:27

    Præcis!! ❤❤👍👍👌👌💪💪

    Kh Charlotte 😘

  • Reply
    Stephanie
    5. marts 2018 at 19:19

    Elsker det!!! Du er for sej Liv!! Liv for President!!! 😊🙈❤

  • Reply
    Trine Hansen
    5. marts 2018 at 23:58

    Kan ikke siges/skrives bedre 💞
    Vi er ret nye (kun 5 mdr) men føler allerede den varme og det “sammen hold” bl.a her på IG. Har været helt en “helt ny verden” men SÅ meget den rejse værd 🙌🏻
    Og vi har det som du “svesken på disken” hvis noget nager.
    Og jeps – lots of GIRL POWER 👍🏻🤩

  • Leave a Reply