Madsens mad; Kaffemarinade til både kulmule og koteletter - Liv Martine

Madsens mad; Kaffemarinade til både kulmule og koteletter

>> Madsens i hans helt rette element <<

KREATIV MADLAVNING

// Sponsoreret af Moccamaster //

Jeg har endnu en gang lavet et samarbejde med Moccamaster 

Jeg har fået frie tøjler til at formidle mit forhold til kaffe gennem en række indlæg 🙂 Til jer der følger med, så ved I at jeg ikke drikker kaffe, men jeg elsker at bruge kaffe i mine kager og jeg synes det kan noget helt fantastisk!

Så be ready, der kommer i den næste tid spændende sager med KAFFE!

Kaffe kan noget ganske særligt, og duften af kaffe er for mig noget der samler folk, og det er madlavning i den grad også for mig og min familie!

Uanset hvor I verden du befinder sig, så kan både kaffe og madlavning samle folk, ligesom i videoen herunder. Derfor tænkte jeg straks at det første jeg ville lave ift denne kampagne skulle være at koble kaffe og madlavning sammen.

Kaffemarinade til både kulmule og kotelletter

Da jeg fik at vide at jeg måtte tænke ud af boksen og være kreativ vidste jeg med det samme, at jeg ville have Mads med på banen! Jeg vidste, at han ville være med på den med det samme, og jeg kom selvfølgelig  hjem til et køkken, hvor Mads allerede var i fuld gang med at teste opskrifter med kaffe.

Det resulterede i en helt fantastisk kaffemarinade med chili og æblemost!!

 >> Kaffemarinade med chili og æblemost <<

Mads lavede tre retter, og jeg har valgt at dele to af dem med,  hvor kaffemarinaden er helt fantastisk tilbehør til begge retter. Vi kommer til at dele en forret og en hovedret, og mon ikke der også snart kommer en dessert med kaffe!

Så til kaffe elskere!! Jeg ved I vil være vilde med den her opskrift… Til IKKE kaffe elskere…… STOL PÅ MIG OG PRØV DET! Jeg drikker ikke kaffe, men denne mariande er intet mindre end fantastisk!

Først skal I have opskriften på KAFFEMARINADEN!

OPSKRIFT; Kaffemarinade med chili og æblemost 

Kaffemarinade

2 dl stærk kaffe

2 dl økologisk æblemost

2 dl kraftig hønsefond

1/4 frisk chili uden kerner

1/2 fed hvidløg

75 g  honning

Salt & peber

Fremgangsmåde

Hak chili og hvidløg og kom op i en gryde med de resternede ingredienser. Kog kaffemarinaden op og reducer massen til halvdelen, og din kaffemarinade er klar.

 

Den første ret I skal få opskriften på er en forret med kulmule med rygeost, grillede aspargeser, samt råsyltede agurker og rødløg.

> Kulmule med rygeost, grillede aspargeser, samt råsyltede agurker og rødløg <<

 

FORRET; Kulmule med rygeost, kaffemarinade, grillede aspargeser, samt råsyltede agurker og rødløg

 

Råsyltede agurker og rødløg

1 agurk

1 rødløg

10 peberkorn

3 laurbærblade

300 g sukker

3 dl lagereddike

2 spsk salt

 

Rygeost

100 g rygeost

1 dl fløde

1/2 citron (Saften herfra)

Salt & peber

 

Grillede aspargeser

7-10 friske aspargeser

Salt & peber

 

Kulmule

2 stykker kulmule med skind (afskillede)

Smør til at stege

Salt & peber

 

Råsyltede agurker og rødløg

Kom peberkorn, laurbærblade, sukker, eddike og salt i en gryde og kog det op indtil sukkeret er opløst.

Skær din agurk og dit rødløg i tynde skiver, Hæld massen over og lad det køle af.

 

Rygeost

Rør alle ingredienser sammen og smag til med salt og peber

 

Grillede aspargeser 

Kog dine aspargeser kort og steg dem herefter på panden, eller giv dem en omgang grill.

 

Kulmule

Varm dit smør på panden og steg dem først 5 minutter på skindsiden og skru herefter ned således det næsten er muligt at stege fisken igennem ved at det kun er på skindsiden.

Øs smør op over fisken i mens den steger på skindsiden, således den også får varme fra toppen af den varme smør.

Hvis det er et tyk stykke fisk, kan du være nødsaget til at skulle vende fisken.

Kom salt og peber på og den er klar.

Anret din tallerken som du ønsker, husk at hæld kaffemarinaden over fiske som det sidste og tilsæt evt et blad frisk dild 🙂

VELBEKOMMEN!

>> Varm kaffemarinade hældes over kulmulen <<

 

Den anden ret i skal have er hovedret med koteletter! 🙂 Igen hvor kaffemarinaden bliver taget i brug!

>> Kotelletter med kaffemarinade <<

HOVEDRET; Kotelletter med fennikel i parmesan og ristede hasselnødder, kaffemarinade, samt grillede gulerødder og bønner

 

Fennikel i parmesan 

2 fennikel

25 g parmesan

1 håndfuld hasselnødder

1 fed hvidløg

1 spsk olie

 

Grillede gulerødder og bønner

4 gulerødder

1 håndfuld bønner

Salt & peber

 

Kotelletter

2 kotelletter

Salt & peber

 

Fennikel i parmesan

Skær dine fennikel op i kvarte. Blanceres dem til de er næsten møre. Gril dem så de får de flotte striber.

Kom dem i en skål med olie, salt og peber, stegte hasselnødder, hakkede hvidløg og revet parmesan.

 

Grillede gulerødder og bønner

Blancer dine gulerødder og bønner og gril dem kort. Tilsæt salt og peber.

Kotelletter

Steg dine kotelletter på grillen og kom salt og peber på. Hæld kaffemarinaden over. Anret din tallerken som du ønsker og der er servereret! 😀

 

Og til slut vil jeg sige TUSIND tak for den måde I tager imod Mads’ opskrifter! Det er overvældende og helt vil fantastisk at jeg kan få lov inddrage Madsen, for han kan altså noget ganske særlig med mad!

God fornøjelse, jeg glæder mig til at se jeres kreationer i jeres egne køkkener! <3

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply