6 råd til den næste vinder af Den store bagedyst! - Liv Martine

6 råd til den næste vinder af Den store bagedyst!

DEN STORE BAGEDYST FINALE

Så er det i aften det sker. Der bliver for 6. år i træk sendt finalen i Den store bagedyst… Jeg er blevet spurgt tilpas mange gange i dag om jeg skal se finale…. Jeg synes egentligt det er et lidt underligt spørgsmål, da jeg ser svaret rimelig åbenlyst! Selvfølgelig skal jeg se finalen i Den store bagedyst!

Bagedysten ændrede mit arbejdsliv, og gjorde at jeg siden har levet af min hobby; at få lov være kreativ med kager!

Derudover har bagedysten givet mig så mange fantastiske bekendtskaber i livet, som jeg aldrig havde fået hvis ikke jeg havde deltaget. Jeg har fået venner for livet!

6 råd til den næste vinder af Den store bagedyst

Jeg blev i dag ringet op af BT, som havde et par spørgsmål i forbindelse med finalen i aften og det fik mig til at tænke på, hvad jeg gerne ville have vidst i det øjeblik finalen blev sendt på DR1 med 1.5 millioner seer!

  1. Jeg ville gerne have vidst, at min mailboks ville eksplodere med diverse tilbud og events og ikke mindst at min indkørsel ville blive fyldt med gaver med alt fra Le creuset til Vitamin-Well til Læsø salt osv.
  2. Jeg ville gerne have vidst hvordan jeg skulle forhandle med mig selv som et produkt; “Hvad koster jeg egentligt?” (Til den kommende vinder, du ringer bare. Jeg vil hellere end gerne hjælpe <3)
  3. Jeg ville gerne have vidst hvor længe det tager at bage “bare lige 100 smagsprøver” til diverse storecentre, og at du skal forberede dig på, at din bil bliver din nye og eneste kollega!
  4. Jeg ville gerne have vidst (læs: eller måske ikke), at jeg gik mit livs hårdeste arbejdsår i møde (læs: hvis altså vinderen gerne vil gøre det til sin levevej).
    At jeg siden jeg vandt bagedysten har arbejdet 40+ hver uge og fortsat gør det. Og selvom jeg nogen gange tænker at livet havde været nemmere med et arbejde fra 8-16, så vil jeg aldrig have været foruden det arbejdsliv jeg har fået. Selvom det bringer nogle stressede perioder med sig, så giver det mig så meget igen!
  5. Jeg ville gerne have vidst hvordan man gør når man pludselig vælger at blive selvstændig, hvad indebærer det, hvad skal man gøre, hvor får man et CVR nummer, hvad med moms, hvordan opretter jeg en virksomhed, hvordan sender jeg en faktura, hvad med SKAT osv osv. (Tak til mine forældre der heldigvis er selvstændige og kunne give mig den bedste rådgivning)
  6. Og til sidst vil jeg forberede vinderen på, at hvis man vil gå den vej, og leve af at bage kage og hvad man ellers kan finde på indenfor dette erhverv, så kommer det til at koste blod, sved og tåre……. og masser grin, vanvittige historier og oplevelser du aldrig kommer til at glemme.

HELD OG LYKKE

Jeg ønsker jer alle tre det aller bedste!

Husk og nyd det der kommer!!!!! For det er første og sidste gang I kommer til at føle de følelser i netop gør i aften. Sug det til jer og gem dem som minder resten af jeres liv. Jeg vil aldrig glemme min finale dag!

Og så er der vidst ikke andet tilbage end at sige HELD OG LYKKE til de tre finalister!

 

Jesper, den vanvittige strengente og “arkitektoniske” unge mand

Kirsten, den firnurlige og skøre tøs med de 101 smage

Andrea, kvinden med de “tealtralske” kager 

 

AHHHHHH jeg glæder mig!!!!! God bagedyst finale i aften!

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply